Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Behandling af livmoderhalskræft i stadium II, III og IV eller hvis operation ikke er mulig

Man får tilbudt strålebehandling samtidig med kemoterapi, hvis man ikke kan tåle at blive opereret for livmoderhalskræft, hvis kræftknuden er meget stor, eller hvis kræften har bredt sig ud i vævet.

 

Kræften i livmoderhalsen kan brede sig: 

  • til siden for livmoderhalsen (stadium IIB og IIIB) 

  • til nederste del af skeden (stadium IIIA) 

  • til blæren, tarm eller andre organer (stadium IV).

I disse tilfælde er strålebehandling kombineret med kemoterapi den eneste mulighed for behandling.

Diagnose på livmoderhalskræft

 
Udvendig og indvendig strålebehandling
Man får strålebehandlingen rettet dels mod selve kræften i livmoderhalsen, dels mod lymfeknuderne i bækkenet og i sjældne tilfælde også mod lymfeknuderne langs hovedpulsåren.

Man kan få både udvendig og indvendig strålebehandling, når man skal behandles for kræft i livmoderhalsen. 

Hvad er strålebehandling?

Strålebehandling er behandling med 'ioniserende stråling' – som regel i form af røntgenstråler i høj dosis. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig. Strålebehandling kan give bivirkninger, men som regel kun i det område, hvor strålerne rammer.

Læs mere om strålebehandling og bivirkninger:

Strålebehandling

Udvendig strålebehandling af kræft i livmoderhalsen
Før man begynder på strålebehandling, skal man igennem en række forberedelser, så lægen er sikker på, at strålerne rammer hele knuden, men så lidt af det normale væv som muligt.
 
Derfor vil man få foretaget en CT-scanning eller en MR-scanning. Lægen overfører billederne fra scanningen til stråleapparaterne og kan derefter nøjagtigt tegne, hvor strålerne skal ramme, og hvor man gerne vil undgå det.
 
Man starter med at få strålebehandling mod selve kræftknuden i livmoderhalsen og mod lymfeknuderne i bækkenet. For at skåne det normale væv (blære og tarm), får man den udvendige strålebehandling i mindre portioner ad gangen.
 
Man får derfor udvendig strålebehandling dagligt (dog ikke weekend) i fem til seks uger. Selve behandlingen er smertefri og tager kun nogle få minutter hver gang.

 
Indvendig strålebehandling (brachyterapi) af kræft i livmoderhalsen 
Indvendig strålebehandling giver koncentreret bestråling på selve kræftknuden.
 
Indvendig strålebehandling er en form for behandling, hvor strålerne kommer fra kilder, som er lagt ind i knuden eller ganske tæt på den. Gennem et hult, cylinderformet kateter, der er lagt ind i livmoderhalsen, kan lægen sende den radioaktive kilde (strålingen) ind i kateteret under behandlingen.
 
Man kan også få stukket nåle op i knuden og på den måde få de radioaktive kilder (strålingen) ind i knuden. Ved denne metode er man bedøvet, når nålene lægges op i knuden.
 
Fordelen ved indvendig strålebehandling er, at man kan få en stor dosis stråler på et lille område. 
 
Indvendig strålebehandling kan tage fra få minutter til flere dage, alt efter hvilken metode der er tale om. Enten får man to længerevarende behandlinger eller flere kortvarige behandlinger.
I Danmark er det lidt forskelligt afhængig af, hvilket hospital man behandles på.
 
Ofte vil det være nødvendigt at kombinere med udvendig strålebehandling for at ramme lymfeknuderne i lyskerne og i bækkenet.

Strålebehandling giver bivirkninger, fordi strålerne – udover kræftcellerne – også rammer det normale væv i stråleområdet. 

Bivirkninger ved strålebehandling af kræft i livmoderhalsen

  
Kemoterapi samtidig med strålebehandlingen
Samtidig med at man får udvendig strålebehandling, får man også kemoterapi med stoffet Cisplatin.
 
Der er tale om en forholdsvis lille dosis Cisplatin, som man får seks gange med en uges mellemrum. Man får kemoterapien gennem et drop i armen over et par timer.

Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Cisplatin

Hvad er kemoterapi?

Kemoterapi er medicin, der angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen. 

Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, der deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør også nogle af kroppens normale celler. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.

Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.

Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. 

Kemoterapi

Bivirkninger ved kemoterapi (Cisplatin)
Kemoterapien giver ret få bivirkninger, fordi man kun får forholdsvis små doser. Det er også forskelligt, hvordan den enkelte reagerer på kemoterapien. Ikke alle får alle bivirkninger.
 
Kemoterapien kan skade nyrerne, og derfor får man samtidig væske i et drop.

Mange kvinder får kvalme under behandling med kemoterapien, men ikke i nogen svær grad. Kvalmen kan forebygges og lindres med kvalmestillende medicin.

Gode råd ved kvalme og opkastning

 
Føleforstyrrelser, hårtab og nedsat hørelse
Der kan opstå føleforstyrrelser med snurren i fingrene, men det forsvinder, når behandlingen er slut.

Nogle få taber håret, men de fleste beholder det dog.

Kemoterapistoffet Cisplatin kan også være skadelige for hørelsen. Nogle kvinder får nedsat hørelse for nogle toner. Hvis det sker, er det permanent.

 
Gode erfaringer med strålebehandling samtidig med kemoterapi
Man har siden cirka år 1999 brugt kombinationsbehandling med stråler og kemoterapi i forbindelse med livmoderhalskræft i Danmark.
 
Udenlandske undersøgelser viser, at overlevelsen forbedres væsentlig med denne type behandling.


Til top
Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, ph.d. Connie Palle, Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe og Database, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper

Sidst ændret: 22-03-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen