Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Undersøgelser for livmoderhalskræft |
|
Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Ved mistanke om livmoderhalskræft vil lægen foretage en gynækologisk undersøgelse. I de fleste tilfælde af livmoderhalskræft er det muligt for lægen at se eller føle et sår eller en knude på livmoderhalsen.
Gynækologisk undersøgelse
Vævsprøve undersøges i mikroskop
For at være sikker på diagnosen tager lægen ved den gynækologiske undersøgelse både et skrab fra livmoderhalsen og en vævsprøve (biopsi) på to-fire mm.
Undersøgelsen kan være lidt ubehagelig, men gør ikke egentligt ondt. Lokalbedøvelse er kun sjældent nødvendigt. Efter at vævsprøven er udtaget, bliver den undersøgt i et mikroskop.
Vævsprøver (biopsi)
|

|
| Tegningen viser, hvordan lægen med en curette tager et skrab fra livmoderhalsen. |
 |
| Tegningen viser, hvordan lægen med en biopsitang tager en vævsprøve fra livmoderhalsen. Prøven kaldes en portiobiopsi. |
Yderligere undersøgelser foregår på hospitalet
Hvis vævsprøven viser, at der er tale om livmoderhalskræft, bliver man henvist til et af de fem centre i Danmark, som behandler sygdommen. De fem centre er:
- Rigshospitalet
- Herlev Hospital
- Odense Universitetshospital
- Aarhus Universitetshospital (Skejby)
- Aalborg Sygehus
I Danmark er der nationale retningslinier for undersøgelse og behandling af livmoderhalskræft. Det betyder, at behandlingen er den samme uanset, hvilket center man bliver henvist til.
Undersøgelser til kortlægning af kræften
For at få kortlagt om kræften har bredt sig, skal man igennem en række undersøgelser. Først når lægerne ved, hvor udbredt kræften er, kan de vurdere, hvilken behandling der er bedst.
Gynækologisk undersøgelse i fuld bedøvelse
For at undersøge hvor meget kræftens eventuelt har bredt sig, får man foretaget en gynækologisk undersøgelse i fuld bedøvelse. På den måde kan lægen vurdere, om kræftknuden er vokset uden for livmoderhalsen og ud i bækkenet. Samtidig får man også undersøgt blæren og i nogle tilfælde også tarmen.
Kikkertundersøgelser af blære og tarm
Man får undersøgt blæren og eventuelt tarmen for at sikre, at knuden ikke er vokset ind i disse organer. Undersøgelsen af blæren kaldes en cystoskopi og foregår ved, at lægen fører en tynd kikkert op gennem urinrøret.
Lægen undersøger også endetarmen med en kikkert. Det kaldes rektoskopi. Før undersøgelsen skal man udrense tarmen ved at tage et klyx, hvor man sprøjter væske ind i endetarmen for at lette tømningen af tarmen.
Kikkertundersøgelser
Undersøgelse af nyrer og urinveje
For at sikre at knuden ikke trykker på urinlederne og dermed forhindrer, at urinen kan passere frit, får man ofte foretaget en ultralydsscanning.
Ultralydsscanning
Røntgenundersøgelse
PET og/eller CT-scanning og MR-scanning
De fleste steder får man foretaget en PET og/eller CT scanning. Ved hjælp af scanningen kan lægen se, om kræften har bredt sig til andre områder af kroppen – specielt til lymfeknuderne langs hovedpulsåren (aorta).
MR-scanning bruges flere steder til præcis planlægning af strålebehandling af livmoderhalskræft.
CT-scanning
PET/CT-scanning
MR-scanning
 |
| Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min. |
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, ph.d. Connie Palle, Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe og Database, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper
Illustration: Henning Dahlhoff og Lena Untidt
Sidst ændret: 22-03-2012
Nøgleord på siden: