Sitemap
Del med andre Print

Lungekræft

Lungekræft opstår i lungernes celler. Der er to hovedtyper af lungekræft, nemlig den småcellede og den ikke-småcellede.

 

Forekomst af lungekræft

Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark med ca 4.280 nye tilfælde pr år. Forekomsten er stigende for kvinder, men faldende for mænd, men der er dog fortsat lidt flere mænd end kvinder, der får lungekræft. Lungekræft ses især hos ældre, stigende med alderen fra ca. 45-års alderen.

Årsager
Tobaksrygning er årsagen til lungekræft for 90 procent af mændene og for 80 procent af kvinderne. Andre årsager til lungekræft er asbest, luftforurening, radon og røntgenbestråling.

Årsager


Symptomer
Symptomerne på lungekræft er vedvarende hoste, opspyt (evt. med blod), hyppige lungebetændelser, vejrtrækningsbesvær, hæshed, smerter i brystet. Der kan også være almene symptomer som træthed og vægttab. 

Symptomer


Undersøgelser og diagnose
Diagnosen stilles ved hjælp af en røntgenundersøgelse af brysthulen, herunder en CT-scanning. Der skal også tages en vævsprøve af det mistænkte område. Vævsprøven bliver oftest udtaget ved en kikkertundersøgelse af lungerne (bronkoskopi).

Gratis pjece om lungekræft


 
På baggrund af den mikroskopiske undersøgelse af vævsprøven inddeles lungekræft i to hovedtyper: småcellet og ikke-småcellet lungekræft. Inddelingen er af betydning for valg af behandling.

Undersøgelser

Diagnose


Behandling
Behandlingen kan bestå af operation, strålebehandling og kemoterapi.
 
Hvis kræftknuden i lungen ikke er for stor, kan den fjernes ved operation. Operationen kan evt. suppleres med strålebehandling og/eller kemoterapi. Hvis operation ikke er mulig, kan man evt. få strålebehandling og/eller kemoterapi.

Behandling
 

Det er ikke lungekræft, hvis en kræftsygdom spreder sig til lungerne

Vær opmærksom på, at lungekræft og lungemetastaser ikke er det samme.

Lungekræft er kræft, der er opstået i selve lungerne. Kræft, der har spredt sig til lungerne fra en anden kræftsygdom, kaldes lungemetastaser. Lungemetastaser behandles forskelligt alt efter, hvilken kræftsygdom de stammer fra.

Læs om behandling af lungemetastaser:

Lungemetastaser


Til top
Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, dr.med. Kell Østerlind, Dansk Lunge Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 10-05-2012


 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen