Operation kan komme på tale ved tidlige stadier af ikke-småcellet lungekræft. Patienter i stadierne IIa-IIIa bliver tilbudt kemoterapi efter operation.
Hvis operation ikke er mulig, kan man i visse tilfælde helbredes med kemoterapi og strålebehandling.
Til mere fremskredne tilfælde af ikke-småcellet lungekræft tilbydes lindrende behandling med kemoterapi og/eller stråler.
Operation
Operation kan kun tilbydes cirka en femtedel af de patienter, som har ikke-småcellet lungekræft. Hos resten har kræften bredt sig så meget, at det ikke er teknisk muligt at fjerne svulsten alene ved operation.
Hensigten med en operation er at fjerne alt kræftvæv. Ved operationen fjernes den lungelap, hvor kræften sidder (lobektomi).
Hvis kræften er lokaliseret, og man har dårlig lungefunktion eller lider af anden alvorlig sygdom, bliver kun selve kræftknuden fjernet.
Hvis der er tale om en stor kræftknude, kan det være nødvendigt at fjerne hele lungen (pneumonektomi).
Rygestop før operation
Det er vigtigt at holde op med at ryge nogle uger før operationen, da rygning markant øger risikoen for komplikationer ved operationen.
Operation i fuld bedøvelse
Operationen foregår i fuld bedøvelse og foretages som regel ved, at der åbnes mellem to ribben.
Hvis der kun er fjernet en lap (lobektomi), lægges der dræn i brysthulen, som fjerner overskydende væske fra det opererede område og sørger for, at lungen folder sig helt ud. Drænene fjernes efter nogle dage.
Kikkertoperation
Operationen kan også foretages som en kikkertoperation. Der laves så kun mindre huller til henholdsvis kikkert og instrumenter, og for at kirurgen kan få den fjernede del af lungen ud.
Kikkertkirurgi er derfor mindre egnet, hvis hele lungen må fjernes, eller hvis det ikke kan afgøres inden operationen, om det bliver nødvendigt at fjerne hele lungen.
Informeret samtykke før operation
Inden du skal opereres, vil kirurgen forklare om operationen, andre behandlingsmuligheder og risikoen ved operationen. Det er påbudt ved lov, at du får denne information og accepterer betingelserne før operationen. Det kaldes, at man afgiver informeret samtykke. Du kan eventuelt tage dine nærmeste med på råd.
Operation og informeret samtykke
Efter operationen
Det er almindeligt at have smerter efter operationen, og derfor får de fleste patienter lagt en ganske tynd plastikslange ind ved nerverne i ryggen (epiduralkateter). Gennem slangen kan man få smertestillende medicin i dagene efter operationen.
Smerterne kan også lindres ved, at en fysioterapeut instruerer i åndedræts- og hosteøvelser.
Trådene fra operationen bliver fjernet cirka ti dage efter operationen, hvis der ikke er anvendt nedbrydelige tråde.
Rekreation
Indlæggelsen på sygehuset varer sjældent mere end en uge. De fleste mennesker, der opereres for lungekræft, har behov for fire til otte ugers rekreation bagefter.
Det er ikke ualmindeligt at være generet af ubehag eller smerter i flere uger efter operationen, og det kan tage flere måneder at komme sig helt efter en lungeoperation.
Tal med sygehuslægen om rehabilitering og kontakt din egen læge, som vil kunne henvise dig til dit lokale sundhedscenter. Du kan evt. også kontakte Kræftens Bekæmpelses rehabiliteringscenter Dallund.
www.dallund.dk
Kemoterapi efter operation kan mindske risikoen for tilbagefald
Hvis man bliver opereret for ikke-småcellet lungekræft i stadium IIa-IIIa, anbefales kemoterapi som tillægsbehandling for at mindske risikoen for tilbagefald.
Kemoterapi før operation kunne teoretisk set have den fordel at mindske kræftknuden, men da det ikke er bevist, er man flere steder i gang med behandlingsforsøg i håb om at skabe klarhed over dette spørgsmål.
Målrettet tabletbehandling er bedre end kemoterapi for en mindre undergruppe af lungekræftpatienter
En specialundersøgelse af lungekræftknuden kan afgøre, hvem der eventuelt skal behandles med en ny slags medicin (tabletter) erlotinib (Tarceva®) eller gefitinib (Iressa®) udover kemoterapi, som næsten altid vil komme på tale.
Erlotinib og gefitinib er begge tabletter, der virker ved at stoppe vækstsignaler, der kan stimulere kræftcellerne. Signalerne bliver sendt ind via EGFR, som opfanger vækstsignalerne som en antenne på overfladen af kræftcellen.
Patienter, der har en ændring (mutation) i EGFR genet i kræftvævet, lever markant længere uden forværring i kræften, hvis de behandles med erlotinib eller gefinitib, end hvis de alene får kemoterapi. Så vidt det er muligt, vil de diagnostiske vævsprøver fra svulsten derfor blive analyseret for mutationer i EGFR genet.
Ændringen i EGFR er hyppigst blandt kvindelige ikke-rygere med en bestemt undertype af lungekræft, som kaldes adenocarcinom. Mutationer i EGFR genet forekommer hos mindre end 10 procent af danske patienter med lungekræft.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Erlotinib (Tarceva®)
Gefitinib (Iressa®)
Behandling af fremskredent ikke-småcellet lungekræft
Her kan kemoterapi anvendes som lindrende og livsforlængende behandling.
CT-scanning af brystkasse og bughule
For at kunne følge effekten af behandlingen får man før og efter kemoterapi foretaget en CT-scanning af brystkassen og den øverste del af bughulen.
Blodprøver
Man får også taget blodprøver for at se, om leveren og nyrerne kan tåle kemoterapi.
Kemoterapi
Til behandling af ikke-småcellet lungekræft får man en kombination af to-tre forskellige typer kemoterapi, som man får gennem et drop i armen. En del af behandlingen vil dog kunne gives som tabletter.
Man får normalt fire-seks behandlingsserier i alt. En serie består af kemoterapi på dag et og dag otte, efterfulgt af to ugers pause.
Kombineret behandling med bevacizumab (Avastin®) og kemoterapi
Forskning har vist, at det har en gavnlig effekt, hvis man tilføjer stoffet bevacizumab (Avastin®) til den kemoterapi, man normalt anvender ved ikke-småcellet lungekræft.
To store videnskabelige lodtrækningsforsøg – et amerikansk og et canadisk-europæisk – har vist, at den kombinerede behandling kan holde kræften i skak (progressionsfri overlevelse) mellem 0,6 til 1,7 måneder længere sammenlignet med kemoterapi alene.
Bevacizumab (Avastin®) bruges ikke, hvis kræften er af den planocellulære celletype, fordi det i nogle tilfælde kan udløse alvorlig blødning fra kræftknuden.
Denne alvorlige bivirkning har skabt en vis utryghed om sikkerheden ved denne kombinationsbehandling, som derfor endnu ikke er indført som standardbehandling i Danmark.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Bevacizumab (Avastin®)
Bivirkninger ved kemoterapi
De bivirkninger, der er forbundet med kemoterapi, afhænger af, hvilke typer medicin man får.
De mest almindelige bivirkninger er hårtab, kvalme, træthed og prikken i fingre og fødder.
Kemoterapi hæmmer knoglemarvens funktion, hvilket kan give blodmangel og øget risiko for blødning og infektion.
Kontakt sygehusafdelingen ved feber eller blødning
Hvis du under behandling med kemoterapi får feber over 38,5º eller blødning – f.eks. næseblod, blod i urinen eller blødninger i huden.
Bivirkningerne kan i mange tilfælde forebygges eller lindres med medicin, og der findes en række gode råd, som også kan afhjælpe bivirkningerne.
Kemoterapi og bivirkninger
Læs om, hvad kemoterapi er, og hvordan det virker.
Strålebehandling
Hvis lungekræften er i stadium IIIb – det vil sige, at den har spredt sig til de nærmeste lymfeknuder i brystskillevæggen – er det ikke muligt at fjerne lungekræften ved en operation.
Hvis det er muligt, bliver man behandlet med to til tre serier kemoterapi. Strålebehandling vil blive tilføjet hurtigst muligt, sædvanligvis samtidig med at anden serie kemoterapi indledes.
Strålebehandlingen foregår ambulant, og man får som regel fem strålebehandlinger om ugen i seks uger. Målet med behandlingen er at få kræften til at forsvinde.
På grund af bivirkningerne ved strålebehandling, er det nødvendigt, at man har en tilstrækkelig god lungefunktion.
Bivirkninger ved strålebehandling
Strålebehandling kan give bivirkninger under og efter behandlingen, og de afhænger af dosis, og hvor stort et område, der bliver bestrålet.
Strålebehandling af brystkassen kan medføre synkebesvær, åndenød, hoste og eventuelt feber.
Personalet på afdelingen er opmærksom på disse
bivirkninger og kan give vejledning i, hvordan man bedst lindrer dem.
Synkebesværet aftager som regel i løbet af et par uger efter behandlingens afslutning.
Hoste og åndenød viser sig dels i ugerne efter, at strålebehandlingen er afsluttet, men kan også optræde en til tre måneder efter behandlingen.
Lægen vurderer, om man eventuelt skal behandles med binyrebarkhormon (prednisolon).
Strålebehandling og bivirkninger
Behandling af ikke-småcellet lungekræft med spredning til andre dele af kroppen (fjernmetastaser)
Stadium IV behandles som nævnt med kemoterapi.
Hvis lungekræften har spredt sig til knoglerne, kan strålebehandling lindre smerterne. Behandling med de såkaldte bisfosfonater kan også mindske smerter i knoglerne og hæmme nedbrydning af knoglevæv.
Behandling af knoglemetastaser
Hvis kræften blokerer en del af lungen
Hvis lungekræften blokerer en del af lungen, kan lungekirurgen skabe passage med laserbehandling.
Behandlingen foretages ved hjælp af en kikkert (bronkoskop), der kan se ned i luftvejene. Hvis luftrøret (trachea) blokeres, kan kirurgen evt. lægge en stent (et lille rør) for at skabe passage.
Læs også:
Tilbagefald af lungekræft
Her kan du få mere hjælp
Kræftlinjen kan bl.a. give mere vejledning i, hvordan man bedst lever med åndedrætsbesvær.
Man kan også kontakte en kræftrådgivning i nærheden af, hvor man bor. Kræftrådgivningerne kan give personlig rådgivning samt psykisk og social støtte.
Kræftlinjen 80 30 10 30
Åbent 9.00-21.00 på hverdage og 12.00-17.00 i weekenden. Lukket på helligdage.
Find nærmeste kræftrådgivning
Kræftens Bekæmpelse har rådgivninger mange steder i landet.
www.lungekraeft.dk
Patientforeningen lungekraeft.dk. Her kan du blandt andet komme i kontakt med andre lungekræftpatienter.
Cancerforum
Du kan møde andre patienter og pårørende online og udveksle erfaringer med at leve med sygdommen
Til top
Tilbage