Nogle patienter med lungekræft ønsker ikke operation og er heller ikke interesserede i kemoterapi.
Hos andre vil hverken operation eller kemoterapi være gavnligt. Disse patienter kan i stedet tilbydes lindrende behandling.
Lindrende behandling
Lindrende (palliativ) behandling har til formål at lindre symptomer fra sygdommen og omfatter eksempelvis:
- Bronkieudvidende og slimløsnende midler
- Ernæringstilskud (proteindrik)
- Iltapparat i hjemmet
- Smertestillende medicin
Hjælp og støtte
Desuden har mange glæde af støtte fra f.eks. hjemmeplejen og egen læge.
Den praktiserende læge har også mulighed for at henvise til en psykolog. Det offentlige yder tilskud til konsultationer hos en psykolog, men man skal selv betale en del af honoraret. Du kan læse mere om mulighederne for økonomisk tilskud her:
Tilskud til psykologsamtaler
Gener ved lungekræft
De hyppigste gener ved lungekræft er åndenød, hoste og hæshed. Herunder kan man læse mere om de enkelte symptomer.
Åndenød
Åndenød (dyspnøe) er et hyppigt symptom ved lungekræft. Det kan skyldes selve kræftknuden, væske mellem lungehinderne eller blodmangel. Det kan i sjældne tilfælde skyldes, at hjertet er påvirket af væskeansamling i hjertesækken og derfor har svært ved at pumpe. Åndenød kan forværres ved angst.
Åndenød kan føles, som om man hele tiden har noget tungt liggende på brystet, og det kan være skræmmende ikke at kunne få luft. Åndenød kan komme i forbindelse med, at man er fysisk aktiv, eller når man er træt. Nogle oplever, at åndenøden er til stede hele tiden, mens andre oplever, at den kommer pludseligt eller snigende. Åndenød findes i forskellige grader.
Alt efter årsagen til åndenøden er der forskellige muligheder for behandling og lindring.
Behandling og lindring af åndenød kan være:
-
-
Stent – indsættelse af et lille rør, hvis blodåre, luft- eller spiserøret bliver klemt
-
-
Udtømning af væske – hvis der er væske mellem lungehinderne
-
Forsegling (pleurodese) af lungehinderne – hvis der er tilbagevendende væske mellem hinderne
-
Blodtransfusion – ved blodmangel
-
-
Morfin – lindrer åndenød ved lungekræft
-
Slimløsende medicin – ved sejt slim i luftvejene
-
Antihistamin – kan nedsætte slimdannelsen i luftvejene
-
Morfin – kan dæmpe smerter og virke beroligende
-
Angstdæmpende medicin – angst forværrer åndenød
-
Ilt – iltgenerator og iltbomber til brug ved transport
-
Hjerte- og lungemedicin – ved hjertesygdom og kronisk bronkitis
Fortæl lægen om dine bekymringer ved åndenød
Åndenød er ikke rart og kan være angstprovokerende. Det er vigtigt, at man fortæller sin læge om ens tanker og frygt, da man sammen bedre kan afgrænse problemet og få afdramatiseret de ting, der skræmmer en. Det virker betryggende at få at vide, hvad man konkret kan gøre ved åndenød, og at der er mulighed for lindring.
Angst kan forværre åndenød
Åndenød kan også skyldes angst for ikke at kunne få vejret. Hvis man i forvejen har svært ved at få luft, kan man gribes af voldsom angst. Når man bliver bange, spænder man musklerne i hele kroppen. Når kroppens muskler er spændte, har man brug for endnu mere luft – og det er lige præcis det, man ikke har. På den måde kommer man let ind i en ond cirkel, som kan være svær at bryde.
I denne situation er det vigtig, at man har nogen hos sig, så man ikke føler sig alene. Det kan hjælpe at åbne vinduet og at sidde eller ligge i en god hvilestilling, hvor man føler, at man bedst kan trække vejret. Man kan få en anden person til at lægge hænderne på ens mellemgulv og trække vejret roligt sammen med en. Det kan virke beroligende, så man på den måde kan bryde den onde cirkel.
Åndedrætsøvelser
En fysioterapeut kan hjælpe med åndedræts- og afspændingsøvelser, give massage og træne en i at håndtere de situationer, hvor man får åndenød.
Når man er bevidst om sit åndedræt og sit mellemgulv, kan man lettere lægge sig i en god hvilestilling eller lave åndedrætsøvelser, når man oplever, at man ikke kan få luft.
Alene bevidstheden om, at man faktisk kan gøre noget for at afhjælpe åndenøden, kan være med til at mindske angsten og dermed bryde den onde cirkel. Pårørende kan også hjælpe den syge ved at kende til åndedrætsøvelser og hvilestillinger.
Endelig er det vigtigt at økonomisere med den luft, man nu har til rådighed. Derfor skal man ofte holde små pauser, inden man bliver alt for forpustet. Så går det hurtigere med at få vejrtrækningen til at falde til ro.
Læs mere om behandling og lindring af åndenød og få gode råd om hvilestillinger med mere:
Åndenød
Til top
Hoste
Hoste kan optræde på alle tider af døgnet, ødelægge nattesøvnen og give smerter i brystet. Hosten kan være kronisk og er altid meget udmattende.
I forbindelse med at man hoster, kan man hoste slim, blod eller endda små stykker væv op, men hosten kan også være en tør irritationshoste.
Den tørre irritationshoste kan skyldes cigaretrøg eller anden irritation af luftvejene, og det er derfor vigtigt at undgå dette.
Hosten kan ofte lindres ved hostestillende medicin, som f.eks. opiumsdråber eller kodein. Indånding af opvarmet fugtig luft/kamilledampe og eventuel slimløsnende medicin kan også lindre.
Hvis man får feber og hoster mere slim op, end man plejer, kan hosten skyldes en lungebetændelse. Lungebetændelse behandles med antibiotika.
Blodigt opspyt
Man kan også hoste blod op. Det kan se meget voldsomt ud, men er sjældent faretruende, da det som regel kun er en lille smule blod, man hoster op.
Det blodige opspyt skyldes ofte, at der står et lille blodkar og bløder i lungen.
Hvis det bliver værre, kan blødningen i lungen behandles med strålebehandling (tre behandlinger) eller laserbehandling.
Hvis man hoster meget blod op, skal man indlægges.
Blodfortyndende medicin (antikoagulationsbehandling) og visse typer smertestillinde medicin bør man være forsigtig med – gør lægen opmærksom på det, hvis du tager disse typer medicin.
Hæshed
Man kan blive hæs, hvis kræftknuden trykker på den nerve, der styrer stemmelæberne. Det betyder ofte, at det bliver både anstrengende og irriterende at tale.
Nogle kan opleve smerter i halsen, og hvis man i forvejen har åndenød, kan den forværres.
Man skal give sig ro til at tale og være tålmodig – og det samme skal ens pårørende være.
Der er ingen medicinsk behandling mod hæshed. Ved kronisk hæshed efter operation, kemoterapi eller strålebehandling vil taletræning (hos logopæd) ofte kunne hjælpe.
Her kan du få mere hjælp
Kræftlinjen kan bl.a. give mere vejledning i, hvordan man bedst lever med åndedrætsbesvær.
Man kan også kontakte en kræftrådgivning i nærheden af, hvor man bor. Kræftrådgivningerne kan give personlig rådgivning samt psykisk og social støtte.
Kræftlinjen 80 30 10 30
Åben hverdage fra 9.00 -21.00, weekender 12.00-17.00. Helligdage lukket.
Find nærmeste kræftrådgivning
Kræftens Bekæmpelse har kræftrådgivninger mange steder i landet.
Cancerforum
Her kan du møde andre patienter og pårørende online og udveksle erfaringer med at leve med sygdommen.
Patientforening
Gennem patientforeningen Lungekræft kan du blandt andet komme i kontakt med andre lungekræftpatienter.
Til top
Tilbage