Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Behandling af tilbagefald af lungekræft |
|
Hvis lungekræften blusser op igen, kan man som regel få kemoterapi eller anden medicinsk behandling.
Tilbagefald
Risikoen for tilbagefald er størst i løbet af de første år efter endt behandling.
Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at sygdommen kommer igen.
Symptomerne ved tilbagefald af lungekræft er som regel de samme, som da lungekræften opstod:
Symptomer på lungekræft
Både småcellet og ikke-småcellet lungekræft kan blusse op igen, selvom man tidligere har fået kemoterapi. Hvis det sker, kan man enten få ny behandling med kemoterapi eller evt. anden medicinsk behandling.
Lægen kan vurdere, hvilken type behandling der vil have den mest gavnlige effekt for den enkelte.
Hvis kræften har spredt sig til hjernen (hjernemetastaser), kan man få strålebehandling og behandling med binyrebarkhormon.
Hjernemetastaser
Behandling af tilbagefald med kemoterapi
Ved tilbagefald af lungekræft af typen planocellulært carcinom er standardbehandlingen kemoterapi med stoffet docetaxel (Taxotere®).
Ellers vil man blive tilbudt behandling med stoffet pemetrexed (Alimta®).
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Docetaxel (Taxotere®)
Pemetrexed (Alimta®)
Behandling af tilbagefald med det biologiske lægemiddel erlotinib (Tarceva®)
Mange patienter vil ved behandling med erlotinib (Tarceva®) kunne få forlænget levetiden og kunne få lindret sygdommens symptomer og dermed få en forbedret livskvalitet.
Erlotinib tilhører en ny gruppe af biologiske lægemidler, som har det til fælles, at behandlingen er målrettet mod en specifik receptor (EGFR) hos kræftcellerne. Erlonitib kan blokere denne receptor og dermed hæmme kræftcellerne i at dele sig. Derfor bremses udviklingen af lungekræften.
Hos nogle patienter kan behandlingen medføre et svind af kræften, hvilket kan holde sig i måneder og i enkelte tilfælde år.
Behandlingen helbreder således ikke sygdommen, men forhindrer den i at vokse.
Erlotinib tages som tablet en gang dagligt.
Hvem kan få behandling med erlotinib (Tarceva®)?
Behandling med Tarceva® egner sig til patienter med tilbagefald af ikke-småcellet lungekræft, som har én af flere nu kendte mutationer i det gen, der koder for EGFR receptoren.
Kortlægningen af disse mutationer er ny, og mutationsanalysen er ikke fuldt ud indført i Danmark endnu.
Undertiden kan den ikke udføres, fordi det ikke er teknisk muligt at tage en egnet vævsprøve fra kræftknuden.
Lægerne tester først og fremmest lungekræftpatienter med diagnosen adenocarcinom, da det især er disse patienter, der har mutationer i EGFR genet. Hos patienter, som aldrig har røget, og som har adenocarnimon, forekommer der mutation hos op mod 4 af 10 patienter. Mutationerne er meget sjældne hos patienter planocellulært carcinom.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Erlotinib
Hvis kræften ikke forsvinder
Har man én gang har haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende.
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.
Læs mere:
Hvis kræften kommer igen
At leve med uhelbredelig kræft
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, dr.med. Kell Østerlind, Dansk Lunge Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 29-07-2011
Nøgleord på siden: