Der er forskellige formål med undersøgelserne. Nogle har til formål at finde årsagen til symptomerne og kortlægge nøjagtig, hvor kræften befinder sig for at kunne vælge den bedste behandling.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, om kræften har spredt sig til lymfeknuder eller til andre organer.
Svar på vævsprøve
Ved mistanke om lungekræft får man taget en vævsprøve (biopsi) fra knuden.
Vævsprøven undersøges i mikroskop for at finde ud af, om der er kræftceller til stede og i så fald, hvilken type lungekræft det drejer sig om.
Nogle kræftknuder i lungerne viser sig at være spredning fra kræft, der er opstået et andet sted i kroppen (lungemetastaser).
Ud fra vævsprøverne kan lungekræft inddeles i to hovedgrupper:
- Ikke-småcellet type: 77 procent
- Småcellet type: 18 procent
- Andre typer: 5 procent
De to hovedtyper lungekræft opfører sig ikke helt ens, og behandlingen er derfor forskellig.
Ikke-småcellet type
Ikke-småcellet type er den hyppigste form for lungekræft. Den består af tre undertyper:
Behandlingen af de tre undertyper stort set ens, men der er dog forskelle.
Småcellet type
Typen småcellet karcinom er en lidt mere aggressiv type lungekræft. Til gengæld er småcellet lungekræft mere modtagelig for behandling med kemoterapi.
Yderlige undersøgelser kan vise om lungekræften har spredt sig
Begge typer lungekræft kan trykke på eller vokse ind i nærliggende organer.
Lungekræft kan desuden sprede sig fra lungerne til lymfeknuder mellem de to lunger og til lymfeknuder på halsen.
Spredning kan også ske til andre steder i kroppen via blodet og lymfebanen til andre organer, oftest til lever, binyrer, knogler og hjerne.
En række undersøgelser kan vise, om der er spredning. Ved undersøgelserne tages ofte en vævsprøve.
Hvis der bliver tale om operation, vurderer lægen også ved operationen, hvor udbredt sygdommen er.
Det fjernede væv og nogle lymfeknuder bliver undersøgt i mikroskop for at se, hvor aggressiv sygdommen er.
Læs mere om de undersøgelser, man bruger for at se, om der er tegn på spredning:
Undersøgelser for lungekræft
Til top
Stadieinddeling af sygdommen
Når diagnosen er stillet, kan undersøgelser afklare, hvor udbredt sygdommen er. Det kaldes stadieinddeling.
Stadieinddeling af sygdommen er vigtig for at kunne vælge den bedst mulige behandling.
TNM-systemet
Der findes flere systemer til stadieinddeling. TNM-systemet er det mest brugte.
TNM-systemet kategoriserer:
- T – dvs. knuden (tumor)
- N – dvs. spredning til lymfeknuder (nodes)
- M – dvs. spredning til andre organer (metastaser)
Stadie Ia – hvis man kun har en lille tumor (mindre end tre cm, T=1).
Stadie Ib-IIIb – dækker over mere fremskredne tumorer (T=2, 3 eller 4) og/eller spredning til lymfeknuder i lunge eller brystskillevæg (N=1, 2 eller 3).
Stadie IV – hvis der er metastaser (M=1), har man stadium IV sygdom.
Sygdommens forløb er afhængig af sygdommens stadie, men også af den almene helbredstilstand og andre faktorer. Læs mere om stadieinddeling:
Stadieinddeling af kræftsygdomme
Kræft i lungerne kan være spredning fra anden kræftsygdom (lungemetastaser)
En kræftknude i lungen kan være spredning fra en anden kræftform. Hvis man har kræft et andet sted i kroppen, kan disse kræftceller nemlig sprede sig til lungevævet og dér danne en knude. Dette kaldes en lungemetastase.
Lungemetastaser skal behandles anderledes end kræft, der er opstået i lungen (primær lungekræft).
En metastase består nemlig altid af samme slags celler som den kræftsygdom, den stammer fra. Dvs. at en lungemetastase, der stammer fra brystkræft, består af bryskræftceller og skal behandles som sådan. Læs mere om lungemetastaser og behandling:
Lungemetastaser
Forsikring ved kritisk sygdom
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Forsikring ved kritisk sygdom
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden.
Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan evt. kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.
Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan evt. deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.
Her kan du få hjælp:
Lige fået kræft: Praktiske råd
Gode råd om at fortælle de nærmeste om sygdommen, om praktisk hjælp og økonomi samt kontakt til hospitalet.
Rådgivning
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis og professionel rådgivning.
Råd til pårørende
Gode råd om at være tæt på en kræftpatient.
Cancerforum
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.
Til top
Tilbage