Sitemap
Tilføj nøgleord:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Symptomer, undersøgelser og diagnose på lungekræft

Her kan du læse kort om symptomer, undersøgelser og diagnose i forbindelse med lungekræft.

 

Symptomer på lungekræft
Symptomer, der bør give mistanke om lungekræft, er:

  • hoste

  • blodigt opspyt

  • åndenød

  • smerter i brystet

  • hæshed 

Symptomer på lungekræft er hos rygere ofte svære at opdage, fordi det vigtigste symptom – hoste – er så almindeligt hos rygere.

Symptomer på lungekræft

  
Undersøgelser og diagnose af lungekræft
Hvis der er mistanke om kræft i lungerne, får man taget et røntgenbillede af lungerne. En skygge på et røntgenbillede kan have flere årsager og behøver ikke at betyde, at der er tale om lungekræft.
  
Det er først muligt at stille diagnosen lungekræft, når en vævsprøve (biopsi) fra det mistænkte område er undersøgt under mikroskop, og der er konstateret kræftceller.
 
Præcis hvordan man får taget vævsprøven afhænger af, hvor i lungen der er mistanke om kræft.
 
Vævsprøven kan tages ved en såkaldt bronkoskopi eller ved en lungebiopsi, som foretages gennem huden og brystvæggen. Undersøgelserne foregår begge i lokalbedøvelse.

Undersøgelser for lungekræft

Diagnose på lungekræft


Undersøgelser for spredning af lungekræft til andre organer
Lungekræft kan via blod og lymfe sprede sig ud i kroppen, oftest til leveren, binyrerne, hjernen og knoglerne. Her kan du læse om de forskellige undersøgelser, man kan få foretaget ved mistanke om spredning.

Undersøgelser for spredning til andre organer 

Tidsfrister for undersøgelser og behandling

Hvis din læge har mistanke om, at du måske har en kræftsygdom, bliver du henvist til et 'pakkeforløb'. I et pakkeforløb står der bl.a., hvilke undersøgelser man skal igennem, og hvordan behandlingen skal forløbe.  

Pakkeforløb for kræft
Læs mere om hvad et pakkeforløb er.

Beskrivelser af pakkeforløb
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde det pakkeforløb, der gælder for din sygdom.

Til top
Tilbage 



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, dr.med. Kell Østerlind, Dansk Lunge Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 26-04-2012


Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen