Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden: lever

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Undersøgelser for spredning til andre organer

Lungekræft kan via blod og lymfe sprede sig ud i kroppen, oftest til leveren, binyrerne, hjernen og knoglerne. Ved mistanke om spredning får man foretaget forskellige undersøgelser.

 

CT-scanning, ultralydsundersøgelse og MR-scanning
En CT-, PET/CT- eller en ultralydscanning kan vise, om lungekræften har spredt sig til andre organer i kroppen specielt i bughulen.
 
Hvis der er mistanke om spredning til hjernen, kan hjernen undersøges med CT-scanning eller eventuelt MR-scanning

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:46 min.

Ved mistanke om spredning til knoglerne, kan man enten blive undersøgt med et røntgenbillede eller en CT- eller MR-scanning. Læs mere om undersøgelserne:

CT-scanning 

MR-scanning

Endoskopisk ultralydsundersøgelse


Knoglemarvsundersøgelse

Den type lungekræft, der hedder småcellet lungekræft, kan sprede sig til knoglemarven. Dette kan undersøges ved, at der tages en prøve fra knoglemarven i hofteknoglens kant.
  
Undersøgelsen foretages i lokalbedøvelse og varer kun få minutter. Ved hjælp af en nål suges en lille smule knoglemarv ud, som undersøges for kræftceller i et mikroskop. Der går en uges tid, før man får svar på knoglemarvsprøven. Efter indførelsen af PET/CT-scanning benyttes knoglemarvsundersøgelse kun meget sjældent.

Knoglemarvsundersøgelse


PET-scanning

En PET-scanning er en billedundersøgelse, som ved hjælp af radioaktivt mærkede sporstoffer kan vise, om der er kræft i kroppen, og i givet fald hvor kræften sidder.
  
PET-scanning foregår ved, at lægen sprøjter en lille dosis radioaktiv glucose (sukker) ind i en blodåre. Derefter kan kræften ses på scanningen, fordi kræftceller bruger mere glucose end raske celler – bortset fra celler i hjertet og i hjernen. 

PET-scanning kan kombineres med CT-scanning – en såkaldt PET/CT-scanning. Læs mere om undersøgelsen her:

PET/CT-scanning 

PET/CT-scanning før operation

En dansk videnskabelig undersøgelse har vist, at patienter, der skal opereres, bør få en PET/CT-scanning. PET/CT-scanningen vil nemlig kunne afsløre metastaser til lymfeknuder eller organer, som ikke er opdaget ved forløbpakkens procedurer. Herved undgår patienter med spredning at blive opereret og kan i stedet – uden forsinkelse – komme til behandling på onkologisk afdeling.

Se film om, hvordan en PET/CT-scanning foregår. 7:27 min

 
Yderligere undersøgelser før behandling
Før en operation undersøges hjerte- og lungefunktionen, og det vurderes generelt, om man kan tåle en større operation. 


Undersøgelse af lungefunktion og hjertefunktion
En undersøgelse af lungefunktionen (spirometri) viser, hvor godt man kan trække vejret.
 
Undersøgelsen viser derfor også, om det er muligt at få fjernet en del af lungen, hele lungen, eller om det ikke er muligt at operere. Hvis man har en hjertelidelse, skal man have vurderet hjertefunktionen før en eventuel operation.
 
Man får også taget blodprøver for at se, om de viser tegn på spredning og for at vurdere, om leverens og nyrernes funktion er god nok til, at man kan tåle at få kemoterapi.


Til top
Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge, dr.med. Kell Østerlind, Dansk Lunge Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 02-08-2011


Nøgleord på siden: lever
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen