Det er mest almindeligt, at behandlingen kan bringe sygdommen i ro i en kortere eller længere periode. Lungehindekræft kan kun i sjældne tilfælde helbredes fuldstændigt. Derfor er tilbagefald eller fornyet udbrud desværre noget, som mange patienter med lungehindekræft oplever.
Hvis sygdommen kommer igen, er der flere muligheder for lindrende behandling.
Behandling ved lungehindekræft:
- Operation
- Strålebehandling
- Kemoterapi
- Lindrende behandling
Valg af behandling afhænger af, hvilken type lungehindekræft, man har, og hvor udbredt sygdommen er:
- Hvis kræften er af typen epiteloid og lokaliseret ét sted i den ydre lungehinde (stadium 1a) kan behandlingen være operation, hvor man får fjernet lungehinden og det omgivende væv.
- Hvis der er tale om stadium 1b eller stadium 2 lungehindekræft, kan behandlingen være en kombination af kemoterapi, operation og strålebehandling.
- Hvis operation ikke er teknisk mulig, eller hvis du har lungehindekræft af typen sarcomatoid eller bifasisk, vil du (uanset stadie) få tilbudt behandling i form af kemoterapi. Dertil kommer naturligvis anden form for lindrende behandling.
Operation kun mulig ved epiteloid lungehindekræft
Operation er kun mulig, hvis du har lungehindekræft af typen ’epiteloid’, som er den langsomst voksende type.
Risikoen for et tidligt tilbagefald er – trods det omfattende kirurgiske indgreb – nemlig desværre alt for stor ved de to andre undertyper af lungehindekræft (den sarcomatoide type og den bifasiske type).
Hos ca. 60 pct. af alle patienter med lungehindekræft er kræften af typen ’epiteloid’, og ud af disse er operation muligt hos 10-15 pct.
Operation
Nogle får kemoterapi før operationen for at mindske kræften ('neoadjuverende' behandling).
Ved operationen får man fjernet den syge del af lungehinden eller hele lungen med tilhørende hinder inkl. de hinder, der beklæder mellemgulv og hjertesæk. Denne operation kaldes også ’ekstrapleural pneumonektomi’ eller ’EPP’.
Det er en kompliceret operation. Selvom man får fjernet lunge og lungehinde og får kemoterapi før og strålebehandling efter operationen, så er der risiko for tilbagefald.
Flere end tre ud af fire patienter får desværre tilbagefald af sygdommen på et eller andet tidspunkt. Men der kan godt gå en længere periode. Ved tilbagefald, får man tilbudt behandling med kemoterapi.
Informeret samtykke før operation
Inden du skal opereres, vil kirurgen forklare om operationen, andre behandlingsmuligheder og risikoen ved operationen. Det er påbudt ved lov, at du får denne information og accepterer betingelserne før operationen. Det kaldes, at man afgiver informeret samtykke. Du kan eventuelt tage sine nærmeste med på råd.
Operation og informeret samtykke
Strålebehandling efter operation
Efter operationen får man strålebehandling mod brystvæggen. Strålebehandlingen kan dræbe evt. kræftceller, der måtte være vokset ud i brystvæggen og derfor ikke blev fjernet ved operationen. Dette kaldes 'adjuverende' behandling.
Behandling af kræft i bughinderne
I sjældne tilfælde kan kræften være isoleret til hinderne i bughulen. Hvis det er tilfældet, bliver man tilbudt behandling med samme kemoterapi som ved kræft i lungehinderne.
Enkelte steder i udlandet opererer man for denne kræftform, bl.a. i Boston i USA. Den bedste danske ekspertise på dette område findes på Rigshospitalet i København, der opererer patienter fra Danmark, Norge og Sverige. Det vil være lungekirurgerne på Rigshospitalet, der skal vurdere, om du evt. bør henvises til operation i udlandet.
Til top
Strålebehandling
Der er ikke dokumenteret et helbredende resultat af strålebehandling alene, når det gælder kræft i lungehinden. Man får strålebehandling for at sygdommen skal holde sig ro.
Lægerne tilstræber at give store stråledoser (IMRT teknik) i håb om, at sygdommen da vil holde sig i ro i mange år. IMRT er en forkortelse for ’Intensity-modulated radiation therapy’.
Foreløbigt bruger lægerne kun IMRT teknik til at bestråle brystvæggen hos de (få) patienter, der har fået fjernet lunge plus de omgivende hinder ved operation (’EPP’ operation). Dette gør man for at dræbe evt. kræftceller, der måtte være vokset ud i brystvæggen og derfor ikke blev fjernet ved operationen.
Strålebehandling bruges også i enkelte tilfælde til lindring af generende knuder i brystvæggen.
Hvad er strålebehandling?
Strålebehandling er behandling med 'ioniserende stråling' - som regel i form af røntgenstråler i høj dosis. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig. Strålebehandling kan give bivirkninger, men som regel kun i det område, hvor strålerne rammer.
Læs mere om strålebehandling og bivirkninger:
Strålebehandling
Til top
Kemoterapi
Kemoterapi bruges også for at mindske kræften, så man evt. kan blive opereret på et senere tidspunkt. Operation kan dog kun komme på tale, hvis man har ’epiteloid’ lungehindekræft i et tidligt stadie (stadium 1-3).
Man bruger også kemoterapi for at fjerne smerter og andre symptomer, og for at forlænge livet væsentligt i forhold til, hvordan det ville gå patienten uden behandling.
Hvad er kemoterapi?
Kemoterapi er medicin, der angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, der deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør også nogle af kroppens normale celler. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får.
Kemoterapi
Den mest udbredte standardbehandling til lungehindekræft er kemoterapi med en kombination af stofferne cisplatin og pemetrexed (Alimta®). Der anvendes også en kombination af stofferne carboplatin og vinorelbine.
Der er udført mange videnskabelige undersøgelser med kemoterapi mod lungehindekræft. Forskerne er nået frem til, at nedenstående stoffer har en vis dræbende effekt på lungehindekræftceller.
Læs om stoffernes virkning og bivirkninger:
Pemetrexed (Alimta®)
Cisplatin
Carboplatin
Vinorelbin
Gemcitabin
Til top
Lindrende behandling
Lindrende behandling kaldes også for palliativ behandling.
Muligheder for lindrende behandling ved lungehindekræft:
- Strålebehandling kan virke smertelindrende, hvis kræften er vokset ind i brystvæggen
- Kemoterapi kan virke smertelindrende ved at mindske kræften
- Udtømning af væske fra lungehinden (pleuracentese)
- Sammenklæbning af lungehinder (pleurodese)
- Smertebehandling med medicin giver i de fleste tilfælde god lindring af smerter
Udtømning af væske fra lungehinden (pleuracentese)
Væskeansamling mellem lungehinderne kan genere vejrtrækningen. Symptomerne er åndenød, hoste, smerter eller trykken i brystet. Diagnosen stilles ved at lægen lytter på lungerne og ved hjælp et røntgenbillede af lungerne.
Man bliver lokalbedøvet og sidder op, når væsken skal tømmes ud gennem et tyndt plasticdræn, som lægen fører ind mellem to ribben. Ved indgrebet bruger lægen måske ultralyd for præcist at se, hvor væskeansamlingen er.
Man kan få udtømt væsken flere gange, alt efter behov.
Sammenklæbning af lungehinder (pleurodese)
I sjældne tilfælde, hvis man hyppigt har behov for at få tømt væske ud af lungehinderne, kan lægen klæbe lungehinderne sammen (pleurodese).
Det sker ved, at lægen sprøjter lidt talkum ind i hulrummet mellem lungehinderne. Dette medfører, at hinderne klister sammen, så der ikke kan dannes væske igen.
Læs om smertebehandling:
Smertebehandling generelt
Til top
Tilbage