Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Rundt om hver lunge sidder to tynde, glatte og elastiske lungehinder (pleura). Lungehinderne danner tilsammen en lungesæk, som følger brystkassens udvidelse og afslapning, hver gang vi ånder ind og ud.
Hinden på lungens yderside kaldes pleura visceralis, mens hinden på indersiden af brysthulen kaldes pleura parietalis.
|
|
| På tegningen er mellemrummet mellem pleura visceralis og pleura parietalis farvet grønt. I virkeligheden ligger de to hinder tæt mod hinanden kun adskilt af lidt pleuravæske. |
Under normale forhold er væsken mellem lungehinderne så sparsom, at den kun danner en tynd film mellem hinderne, så de nemt kan glide mod hinanden under vejrtrækningen.
Men ved sygdom kan lungehinderne blive fortykkede og dermed presse indad mod selve lungen.
Fladerne kan skurre mod hinanden og lungen vokse fast til brystvæggen (adhærencer). Der kan også opstå mere væske (flere liter) og danne sig et hulrum mellem de to lungehinder.
Betændelse og anden fysisk påvirkning af lungehinderne (f.eks. stik) er smertefuldt, fordi lungehinderne - især på indersiden af brystvæggen er meget følsomme.
Lungehinderne støder op til bughinden (peritoneum) og hjertehinden (pericardium). Derfor kan lungehindekræft, der opstår i bunden af lungehinden, vokse ind i f.eks. bughinden.
Lungehindekræft hedder også 'mesoteliom'. Kroppens hulrum (lungehinderne, bughinden, hjertesækken og pungen er normalt beklædt med en hinde opbygget af såkaldte mesoteliale celler.
Kræft er en sygdom, der opstår i kroppens celler
Kroppen består af milliarder af celler med bestemte funktioner. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig.
Men cellerne kan begynde at dele sig for meget og danne en kræftknude. Fra knuden kan kræftcellerne sprede sig via blodet eller lymfesystemet til andre dele af kroppen.
Udvikling af kræft
Til top
Tilbage
Tekst: Pernille Vigild og overlæge, dr. med. Kell Østerlind
Kilde: Overlæge, dr. med. Kell Østerlind, Dansk Lunge Cancer Gruppe. Danske Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)
Illustration: Lotte Clevin
Sidst ændret: 01-08-2011
Nøgleord på siden:
fibromatose