Hyppigheden af kræft i mavesækken har været faldende igennem de sidste 50 år, især i den vestlige del af verden. Det kan skyldes, at man ikke længere er nødt til at salte og ryge maden efter at køleskabet har vundet indpas.
Kræft i mavesækken forekommer mere end dobbelt så ofte hos mænd som hos kvinder. Sygdommen er hyppigere i Japan, Korea, Rusland og Italien sammenlignet med resten af verden, der formentlig skyldes både genetiske og miljømæssige forskelle mellem befolkningerne.
Risikoen for kræft i mavesækken stiger med alderen.
Infektion med bakterien ’Helicobacter pylori’ øger risikoen for mavekræft
En infektion i mavesækken med bakterien Helicobacter pylori øger risikoen for at udvikle kræft i mavesækken. Bakterien øger desuden risikoen for at få mavesår. Det er en bakterie, som lever i mavesækken hos en stor del af verdens befolkning, men i Danmark er infektionen faldet på grund af bedre hygiejne.
Behandling for Helicobacter pylori kan reducere risikoen for ny kræftknude i maven
Det anbefales, at patienter med mavekræft i tidligt stadium, bliver behandlet for Helicobacter pylori, da behandling af bakterien kan reducere risikoen for en ny kræftknude i mavesækken med ca. 2/3. Risikoen bliver ikke fjernet helt, da andre faktorer også har betydning.
Kød fra firbenede dyr og industrielt forarbejdet kød øger risikoen for mavekræft
Personer, der ofte spiser svine-, okse- og lammekød samt industrielt forarbejdet kød (f.eks. pølse og leverepostej), har større risiko for at få kræft i mavesækken. Det drejer sig om den type kræft i maven, som opstår længst nede i mavesækken.
Grillede og røgede fødevarer kan øge risikoen for mavekræft
Meget tyder også på, at høj indtagelse af grillede og røgede fødevarer øger risikoen for kræft i mavesækken. Det skyldes tjærestoffer, kaldet ’Polycycliske aromatiske hydrocarboner’, (PAH) der kan dannes ved madlavning, specielt ved grillstegning, røgning og tørring. Læs mere:
Polycykliske aromatiske hydrocarboner
Nitrosaminer giver øget risiko for kræft
Kunstgødning kan give høje koncentrationer af nitrat i frugt og grøntsager og i grundvandet. Når man spiser disse grøntsager eller drikker vandet kan nitrat ved hjælp af bakterier omdannes til nitrit.
Nitrat anvendes som konserveringsmiddel i f.eks. ost, kryddersild, brisling, bacon, spegeskinke og nitrit i f.eks. bacon, pølser, skinke og en række kødpålæg.
Nitrit kan i mave-tarm-kanalen eller i selve maden danne nitrosaminer. Nitrosaminer medfører øget risiko for kræft i mavesækken.
Nitrat
Læs mere om nitrat på Fødevarestyrelsens hjemmeside
Teori om udvikling af kræft i maven
Man mener, at kræft i mavesækken i nogle tilfælde udvikler sig på grund af en kronisk irritation af mavesækkens slimhinde, som specielt i kombination med bakterien Helicobacter pylori, kan medføre en betændelse i mavesækken. Betændelsen kan, især ved en saltholdig kost, udvikle sig til det, man kalder, kronisk ’atrofisk gastritis’. Kronisk atrofisk gastritis betyder, at slimhinden begynder at forsvinde, og at cellerne udvikler forstadier til kræft.
Denne proces fremskyndes af en kost med højt indhold af nitrat, idet nitrat i mavesækken omdannes til kræftfremkaldende N-nitroso-forbindelser under disse betingelser. Andre kræftfremkaldende forbindelser, som f.eks. tjærestoffer (polycykliske aromatiske hydrocarboner) kan også være involveret.
Stegning ved høje temperaturer kan øge risikoen
Når man steger ved høj temperatur, kan der dannes stoffer, der kan være kræftfremkaldende. Disse stoffer kaldes ’stegemutagener’. Stegemutagener er en samlet betegnelse for forskellige typer af ’Heterocycliske aromatiske aminer’. Jo længere og jo kraftigere man steger, jo flere stegemutagener udvikler der sig.
Stegemutagener
Læs mere om stegemutagener på Fødevarestyrelsens hjemmeside
Rygning øger risiko
Rygere har en øget risiko for en lang række kræftsygdomme, deriblandt også kræft i mavesækken.
Til top
Frugt og grønt nedsætter måske risiko
Kost med megen frisk frugt og grøntsager kan måske beskytte mod kræft i mavesækken. Nogle studier har således fundet en øget risiko for kræft i mavesækken ved en lav indtagelse af frugt. Der kræves dog yderligere undersøgelser for at man kan afgøre noget med sikkerhed om sammenhængen.
Sygdomme, der øger risikoen:
-
Kronisk atrofisk gastritis giver en øget risiko for kræft i mavesækken. Det er en kronisk tilstand i mavesækken, hvor slimhinden bliver ødelagt, og cellerne kan videreudvikle sig til kræftceller.
-
Perniciøs anæmi giver en let øget risiko for kræft i mavesækken. Perniciøs
anæmi skyldes manglende udskillelse af stoffet ’intrinsic factor’ i mavesækken og medfører mangel på vitamin B12 og blandt andet blodmangel (
anæmi) og nedsat funktion af nervesystemet.
-
Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) og
arvelig ikke-polypøs tarmkræft (HNPCC). Kræft i mavesækken forekommer lidt hyppigere ved Familiær Adenomatøs
Polypose (FAP) og
arvelig ikke-polypøs tarmkræft (HNPCC) end i resten af befolkningen. Det er de former for tarmkræft, hvor godartede polypper i mave-tarm-kanalen kan udvikle sig til kræft.
-
Ménétriers sygdom (hypertrofisk gastritis) i mavesækken giver også en øget risiko for kræft. Sygdommen er dog sjælden.
Sjældent at mavekræft er arveligt
Det er meget sjældent, at kræft i mavesækken er arvelig. Man kan mistænke arvelig kræft i mavesækken i de sjældne tilfælde, hvor der i familien er:
-
2 eller flere tilfælde af mavekræft hos nære slægtninge i samme gren af familien, ofte før 50-års alderen (hvor mindst ét tilfælde er af den såkaldte ’diffust spredende’ type)
-
Flere tilfælde af kræft i tarm, livmoder, urinveje eller mavesækken hos nære slægtninge i samme gren af familien over mindst 2 generationer, hvoraf mindst ét tilfælde er opstået før 50-års alderen.
-
Flere tilfælde af bryst- og/eller æggestokkræft samt mavesækskræft før 50-års alderen.
Hvad er nære slægtninge?
Nære slægtninge kan deles op i ’førstegradsslægtninge’ og ’andengradsslægtninge’. Førstegradsslægtninge er ens forældre, børn og søskende. Andengradsslægtninge er bedsteforældre, moster, morbror, faster, farbror, niecer og nevøer.
Ved en række arvelige kræftsygdomme er risikoen for kræft i mavesækken øget
Det gælder for familier med:
-
Arvelig mavesækskræft, hvor der er forandringer i CDH1-genet. Her ses der hos kvinder også ofte brystkræft af den ’lobulære’ type.
-
Arvelig tarmkræft af typen HNPCC (Hereditær NonPolypøs Colorektal
Cancer). Her ses øget forekomst af kræft i livmoder, urinveje og mavesæk.
-
Arvelig bryst- og æggestokkræft, hvor der er forandringer i BRCA2-genet. Her ses øget forekomst af kræft i mavesækken.
Gå til lægen ved mistanke om arvelig kræft
Hvis man har mistanke om, at der forekommer arvelig kræft i familien, kan man bede sin praktiserende læge om henvisning til genetisk vejledning.
Læs mere:
Genetisk rådgivning
Hereditær NonPolypøs Colorektal Cancer
Faktorer der muligvis øger risikoen for mavekræft
-
-
Kemiske blyforbindelser, som f.eks. blyfarver anvendt i industrien og
asbest, er under mistanke for at være kræftfremkaldende.
-
Overvægt og fedme øger muligvis risikoen for bestemte typer mavekræft. Overvægtige personer har en let øget risiko for at få kræft i den øverste del af mavesækken (
cardia) ved overgangen mellem spiserør og mave.
Til top
Tilbage