Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Behandling af tilbagefald ved kræft i mavesækken

Risikoen for, at mavekræft vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling man tidligere har fået. Symptomer på tilbagefald kan være smerter i maven og tiltagende træthed. Ved mistanke om tilbagefald laver man først en kikkertundersøgelse.

 

Risiko for tilbagefald

Risikoen for at sygdommen vender tilbage afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling, man har fået.

Hvis der kommer tilbagefald af kræft i mavesækken, opstår det oftest inden for de første to år efter operationen.

Hvis kræft i mavesækken kommer igen, kan det ske enten som et lokalt tilbagefald eller i form af metastaser.

Man kalder det lokalt tilbagefald, hvis kræften kommer igen i samme område, som sygdommen opstod.

Metastaser betyder, at sygdommen har spredt sig til andre dele af kroppen.

Hvis kræft i mavesækken spreder sig, sker det oftest til leveren, bughulen eller lungerne.

 

Gå til lægen , hvis du får symptomer på tilbagefald:

! 
Det er vigtigt at kontakte lægen - også mellem kontrollerne - hvis du oplever symptomer som:
 
  • Smerter i maven
  • Synkebesvær 
  • Manglende appetit
  • Tiltagende træthed
  • Vægttab uden grund

Til top

 
Undersøgelser ved mistanke om tilbagefald
Er der mistanke om tilbagefald, kan lægen lave en kikkertundersøge mavesækken og tage en vævsprøve for at kunne udelukke et tilbagefald.

Man kan også få foretaget en CT-scanning eller ultralydsundersøgelse af mavesækken og bughulen. I nogle tilfælde vil man få taget blodprøver eller røntgenbilleder af lungerne for at få afklaret, om kræften eventuel har spredt sig.

PET-scanning kan bidrage til at vise både lokalt tilbagefald i mavesækken og spredning til andre organer i kroppen (fjernmetastaser).

Læs mere om:

Kikkertundersøgelse (gastroskopi)

Røntgen

Ultralyd

CT-scanning

PET-scanning

 
Behandling ved tilbagefald af kræft i mavesækken
Tilbagefald kan desværre sjældent helbredes, men der er flere muligheder for at få lindrende behandling. Afhængig af hvor kræften sidder, kan man få behandling med operation, kemoterapi og/eller strålebehandling.

Hvis du har smerter eller kvalme, kan du få medicin, der lindrer disse symptomer.

 
Operation

Operation kan være en mulighed ved tilbagefald af kræft i mavesækken. Der findes forskellige typer af operationer, hvor man fjerner mavesækken eller en del af mavesækken.

Operationen afhænger af, hvor kræftknuden sidder i mavesækken.

Operation ved kræft i mavesækken

 
Kemoterapi og strålebehandling
Kemoterapi og eventuelt strålebehandling kan komme på tale som lindrende behandlinger. Kemoterapi og strålebehandling kan virke smertestillende.

Formålet med behandlingen er at lindre smerterne og mildne de gener, der kan følge med sygdommen.

Når operation ikke er mulig ved kræft i mavesækken

 
Lindring ved synkebesvær
Hvis man har synkebesvær på grund af lokalt tilbagefald af kræft i mavesækken, kan man få skabt passage til maden ved at få indsat et lille rør (en stent). Synkebesvær kan også lindres ved at brænde en passage i mavesækken ved hjælp af en elektrode. Begge typer behandling skal som regel gentages for at holde effekten ved lige. 

Lindrende behandling

Hvis kræften ikke forsvinder

Har man én gang har haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende. 
 
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.  
 
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.
 
Læs mere: 

Hvis kræften kommer igen

At leve med uhelbredelig kræft

 

Til top

Tilbage



Tekst: Pernille Vigild og læge Elisabeth Kjems

Kilde: Professor, dr. med. Claus Hovendal, professor, ph.d. Per Pfeiffer og overlæge, ph.d. Michael Bau Mortensen, Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelcancer Gruppe (DECV), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 17-12-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen