Kræftsygdomme

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Diagnosen mavekræft kan først stilles, hvis en vævsprøve har vist, at der er kræftceller til stede. Mavekræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Der findes flere forskellige undertyper af mavekræft.

Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling. Lægerne stiller diagnosen efter, om mavekræften har spredt sig og hvor i maven den er placeret. Typen af kræft bestemmes ud fra det væv, mavekræften er opstået i.

 
Mavekræft inddeles i 4 stadier
Kræft i mavesækken inddeles i 4 stadier. Lægen bruger stadieinddelingen til at vurdere, hvilken behandling, der vil have den bedste effekt. Systemet til stadieinddelingen beskriver, hvor udbredt kræften er.

Stadieinddeling
Læs mere om stadieinddeling af kræftsygdomme

 
Kræftens placering i mavesækken
Mavekræft kan sidde opadtil eller nedadtil i mavesækken. Det er mest almindeligt, at mavekræft sidder opadtil, tæt på spiserøret i den øverste del af mavesækken, kaldet cardia.

Hos patienter med kræft i mavesækken sidder omkring 70 pct. af tilfældene i den øverste del (cardia) og 30 pct. i nederste del, kaldet ventriklen. Der findes flere forskellige typer kræft i mavesækken, som har navn efter hvor kræften udvikler sig fra.

 
Typer af kræft i mavesækken
Den mest almindelige type er: 

• Adenokarcinomer, der opstår i kirtelceller. Når man taler om kræft i maven, er det ofte denne type, man mener.

Mere sjældne former for kræft i mavesækken er: 

• Bløddelssarkomer, der opstår i muskelvæv.
    
• Gastrointestinal stromal tumour (GIST), der opstår i kroppens støttevæv i mavesækken.
    
• Lymfomer, som opstår i lymfeknuderne eller i mavesækkens væg. Det er oftest Non-Hodgkin lymfom.
   
• Karcinoid tumor, der kan producere store mængder af hormon, f.eks. serotonin.

 
Læs mere om:

Bløddelssarkomer

Gastrointestinal stromal tumour (GIST)

Non-Hodgkin lymfom

 
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.

Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.

Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden. 
 

Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan evt. kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.

Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan evt. deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.

 
Til top

Tilbage

Tekst: Pernille Vigild og læge Elisabeth Kjems

Kilde: Professor, dr. med. Claus Hovendal, professor, ph.d. Per Pfeiffer og overlæge, ph.d. Michael Bau Mortensen, Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelcancer Gruppe (DECV), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Du er her: Forside › Hjælp og viden om kræft › Kræftformer › Kræftsygdomme › Mavekræft › Symptomer, undersøgelser og diagnose › Diagnose og stadieinddeling