Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Symptomer på kræft i mavesækken |
|
Det mest almindelige symptom på mavekræft er som regel sviende smerter opadtil i bughulen, altså samme symptomer som ved mavesår.
En kræftknude i mavesækken kan give symptomer ved at stoppe for den naturlige passage af mad gennem mavesækken eller ved at bløde. Blødningen er ofte inde i mavesækken, der kan farve afføringen sort. I nogle tilfælde kan man kaste blod op.
Mange får kvalme, kaster op og har nedsat appetit. Enkelte patienter kaster blod op. En del får blodmangel og bliver derfor trætte.
Hvis kræftknuden sidder tæt på spiserøret, kan de første symptomer være synkebesvær eller smerter i brystet, som stråler ud i ryggen.
Symptomer på kræft i mavesækken kan være:
- mavesmerter opadtil i bughulen
- tidlig mæthed og en trykkende fornemmelse opadtil i maven
- synkebesvær
- halsbrand
- oppustethed efter måltider
- kvalme og opkastninger
- nedsat appetit
- sort afføring (på grund af blødning)
- vægttab
- træthed på grund af blodmangel
Fælles for symptomerne er, at man godt kan have dem uden at have kræft. Men man bør blive undersøgt, så man kan slippe mistanken eller blive behandlet, hvis der er tale om kræft.
Gå til læge, hvis du oplever:
- sort afføring
- nedsat appetit, synkebesvær, kvalme, halsbrand og opkastninger som står på i mere end en måned
- mavesmerter i mere end en måned
- blodmangel, vægttab eller længerevarende feber uden grund
Til top
Tilbage
Tekst: Pernille Vigild og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor, dr. med. Claus Hovendal, professor, ph.d. Per Pfeiffer og overlæge, ph.d. Michael Bau Mortensen, Dansk Esophagus-, Cardia- og Ventrikelcancer Gruppe (DECV), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 10-12-2010
Nøgleord på siden: