Sitemap
Tilføj nøgleord:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Modermærkekræft

Modermærkekræft er en kræftsygdom, der opstår i huden. Modermærkekræft kan i sjældne tilfælde også opstå i øjet, næsen og i mundens slimhinder.

 

Forekomst af modermærkekræft

Modermærkekræft ses i alle aldersgrupper, dog sjældent hos børn. Hyppigheden stiger med alderen.

Modermærkekræft (malignt melanom) opstår hos over 1300 personer pr. år i Danmark. Antallet af nye patienter har været stærkt stigende gennem de sidste 50 år og stiger fortsat.

Årsager
Den væsentligste årsag til modermærkekræft er udsættelse for ultraviolet bestråling som sollys og i solarier.

Symptomer
Modermærkekræft viser sig ofte ved, at et nyt modermærke opstår eller et gammelt forandrer sig. De hyppigste forandringer, man skal reagere på, er at modermærket vokser i bredde og/eller højde, ændrer form og/eller farve samt at der kommer skorpe eller et sår inde i modermærket.

Undersøgelser
Når man besøger lægen, vil man blive spurgt, om man har bemærket, om modermærket har forandret sig, blødt, eller væsket og i hvor lang tid. Lægen vil derefter undersøge modermærket grundigt f.eks. med en lup under stærkt lys og med et håndholdt instrument (et dermoskop). Der vil eventuelt blive undersøgt andre modermærker overalt på huden. Har lægen mistanke om modermærkekræft, bliver modermærket fjernet, så det kan undersøges nærmere under et mikroskop (vævsprøve).
 
Diagnose
Diagnosen stilles ved, at lægen fjerner modermærket som efterfølgende undersøges under et mikroskop. Bliver diagnosen modermærkekræft bekræftet, vil en del patienter få tilbudt undersøgelser for evt. spredning til de nærliggende lymfeknuder ved en såkaldt skildvagtslymfeknudebiopsi og eventuelt scanninger samt blodprøver. Dette er for at give patienten det bedste behandlingstilbud.

Behandling
Nyopstået modermærkekræft behandles med operation, hvor modermærkekræften med en mindre bræmme af den omkringliggende hud fjernes. Hvis kræften har bredt sig til de nærliggende lymfeknuder bør disse også fjernes.

Ved udbredt sygdom behandles med medicin fortrinsvis med interferon og interleukin-2.

Ny medicin med lovende effekt er kommet frem de senere år. Tilladelse til at markedsføre Ipillimumab er på trapperne og der er en del meget lovende nyere medicin som indtil videre anvendes som forsøgsmedicin. Hos en del patienter med udbredt sygdom vil andre behandlinger som operation og strålebehandling komme på tale.

Til top

Tilbage



Tekst: Anne-Mette Arvad Hansen

Sidst ændret: 24-11-2011


Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen