Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden: øjet

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Årsager til modermærkekræft

Det er især overdreven soldyrkning og svære solskoldninger, først og fremmest i barndommen og ungdommen, der øger risikoen for at udvikle modermærkekræft. Det skyldes, at hudens celler beskadiges af solens ultraviolette stråler.

Nogle mennesker er særligt udsatte for at udvikle modermærkekræft.

Det gælder for:
  • Personer med lys hud, fregner eller mange modermærker

  • Personer, der tidligere har haft modermærkekræft
    Personer, der tidligere har haft modermærkekræft, har omtrent ti gange større risiko for at få en ny modermærkekræft sammenlignet med den øvrige befolkning. 

  • Personer der tilhører familier, hvor der har været nogle tilfælde af modermærkekræft
    Hos disse familier bør man overveje kontrol af modermærker mindst en gang om året. Dette for at opdage udviklingen af kræft i det aller tidligste stadium og iværksætte behandling, når muligheden for helbredelse er tæt på 100 procent.

    Der er kun enkelte familier i Danmark med arvelig modermærkekræft, hvor man har kunnet påvise genforandringer (mutationer) i generne CDKN2A, CDK4 eller MC1R. Medlemmer af disse familier og familier med få andre arvelige sygdomme har høj risiko for at udvikle modermærkekræft og bør tilbydes årlig kontrol.
    Arvelig kræft og genetisk rådgivning

  • Personer med en høj socio-økonomisk status
    Forklaringen er at disse personer tilbringer mange flere timer i solen både om sommeren og om vinteren sammenlignet med personer med en lav socio-økonomisk status.
    Socio-økonomiske faktorer

Soldyrkelse
Enhver soldyrkelse, også kunstigt sollys, har vist sig at øge risikoen for at udvikle modermærkekræft. Solbadning og solarier er i princippet farligt for alle, men Sundhedsstyrelsen fraråder specielt brug af solarier for unge under 18 og for mennesker med lys hud.
Solens UV-stråler

Faktorer der øger risikoen

  • Overdreven soldyrkning
  • Solskoldninger, især i barndommen
  • Brug af solarium

Hvem har øget risiko?

  • Personer med lys hud, som har svært ved at blive brune
  • Personer med fregner
  • Personer med blondt eller rødt hår 
  • Personer med blå øjne
  • Personer med mange modermærker (mere end 100)
  • Patienter, der tidligere har haft modermærkekræft
  • Patienter med visse sjældne sygdomme, f. eks. Xeroderma pigmentosum
  • Personer med en høj socio-økonomisk status
  • Personer med arvelige genforandringer (en lille gruppe)

Faktorer der beskytter mod ultraviolette stråler:

  • Skygge
  • Tøj
  • Hat
  • Solbriller (øjne)
 

Faktorer der muligvis beskytter

  • Solcreme 

Til top

Tilbage



Tekst: Anne-Mette Arvad Hansen & læge Elisabeth Kjems

Kilde: Professor, dr.med. Krzysztof T. Drzewiecki, Dansk Melanom Gruppe (DMG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) og Rigshospitalet.

Sidst ændret: 03-10-2011


Nøgleord på siden: øjet
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen