Sitemap
Del med andre Print

Om modermærker

Et modermærke er en samling af pigmentproducerende celler i huden. Huden er vores største organ og beskytter os mod omgivelserne. Huden har flere funktioner. Den rummer blandt andet følesansen, og det er derfor via huden, at man kan mærke berøring og smerte.

Huden regulerer samtidig kroppens temperatur, beskytter os mod UV-lys fra solen, og det er også den, der danner D-vitamin. Huden består af overhud, læderhud og underhud.


Et modermærke
Et modermærke er en samling af pigmentceller i huden. Modermærker er brunlige og kan have forskellige former og størrelser. Modermærker kommer med alderen, og de ses derfor forholdsvis sjældent hos nyfødte og små børn.

I gennemsnit har et voksent menneske cirka 25 modermærker.

Illustration: Lotte Clevin

På illustrationen kan du se et tværsnit af modermærkekræft i huden. Under selve modermærkekræften ses to mindre lokale områder med modermærkekræft (dattersvulst) og ved siden af modermærkekræften i overhuden de normale melanocytter.

Da dele af modermærkekræften som vist på illustrationen også kan være placeret i vævet udenfor den synlige modermærkekræft, skal vævsprøven som udtages til undersøgelsen omfatte væv som umiddelbart ikke ser sygt ud.

Overhuden
Overhuden er et beskyttende lag, der yderst er dækket af et hårdt lag, som fornyes i takt med, at det slides væk. Der findes hovedsagelig tre slags celler i overhuden: pladeceller, basalceller og pigmentceller.

Pigmentceller (melanocytter) danner farvestoffet melanin, der giver huden farve og beskytter mod sollysets skadelige stråler. Det er disse pigmentceller, som kan udvikle sig til modermærkekræft.

Læderhuden
Under overhuden findes læderhuden, som er stærk og elastisk. Læderhuden består af et bindevæv af blodkar, svedkirtler, lymfekar, talgkirtler, hårsække og nerver. Bindevævet giver huden styrke.

Underhuden
Størstedelen af underhuden er fedtvæv, der virker som et varmeisolerende lag og beskytter mod stød, tryk og slag udefra.

Kræft er en sygdom, der opstår i kroppens celler

Kroppen består af milliarder af celler med bestemte funktioner. De fleste af kroppens celler fornyer sig uafbrudt. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig. Fornyelsesprocessen er under konstant overvågning.  
 
Når overvågning af fornyelsesprocessen svigter og cellerne begynder at dele sig for meget kan en kræftknude opstå. Fra knuden kan kræftcellerne sprede sig via blodet eller lymfesystemet til andre dele af kroppen og danner dattersvulster - metastaser.

Udvikling af kræft

Til top

Tilbage



Tekst: Anne-Mette Arvad Hansen & læge Elisabeth Kjems

Kilde: Professor, dr.med. Krzysztof T. Drzewiecki, Dansk Melanom Gruppe (DMG), Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG) og Rigshospitalet.

Sidst ændret: 03-10-2011


 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen