Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Kontrol ved kræft i munden

Når man har afsluttet sin behandling, bliver man som regel tilbudt at møde til kontrol i en periode. Ved kræft i munden anbefales det generelt, at man går til kontrol i fem år efter behandlingens afslutning.

Efter endt behandling går man til regelmæssig kontrol enten på den onkologiske afdeling, hvor man fik behandlingen, eller på øre-næse-halsafdelingen i den region, hvor man bor.

Hvad sker der ved kontrolbesøg?
Ved kontrol besøgene taler man med lægen om eventuelle gener eller symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

Lægen vil ofte foretage en almen undersøgelse, og føler efter eventuelle knuder på halsen. Hvis der er mistanke om tilbagefald, får du foretaget flere undersøgelser som f.eks. blodprøver, forskellige scanninger og andet.

Vær opmærksom på kroppens signaler

!Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem kontrolbesøgene, så kontakt lægen.

 
Symptomer på tilbagefald kan være:

    • Sår på læben, der ikke vil læges
    • Sår i mundhulen, som ikke vil hele
    • Knude i mundhulen
    • Blødning fra munden
    • Løse tænder
    • Tandprotese, der ikke længere passer
    • Smerter, der stråler ud til kæben eller øret
    • Problemer med at spise
    • Hævede lymfeknuder på halsen

Spørgsmål til lægen
Kontrolbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god ide at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og man kan også tage en pårørende med til samtalen. 

En kvinde fortæller:

Man synes, at når man er i behandling, så sker der noget. Der kæmpes for, at kræften skal forsvinde. Men så er det, den svære tid kommer: Ventetid på kontrol. Jeg tror altid det vil være svært.

Jeg skal selv til kontrol nu – og så kommer perioden for mig, hvor jeg føler, at jeg har alle mulige symptomer.


Gør opmærksom på symptomer eller gener
Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.
 
Behandling af bivirkninger eller gener
Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Man kan også få justeret sin medicin, hvis der er behov for det.
 
Hvis man har problemer efter afsluttet behandling, kan man få gode råd om f. eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, samt blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.  

Hvis man har behov for en logopæd
Hvis det er blevet vanskeligt at tale efter operation, kan man have gavn af en henvisning til en logopæd til stemmetræning.

Gode råd om at gå til kontrol

  • Inden du afslutter behandlingen, så tal med lægen om, hvor tit du skal komme til kontrol og hvilke undersøgelser, du skal igennem ved kontrolbesøgene. 
     
  • Spørg om der er særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte, hvis symptomerne opstår. 
     
  • Skriv ned, hvordan du har haft det siden sidste kontrol og giv denne viden videre til lægen. 
     
  • Tag en pårørende eller en ven med til kontrolbesøgene - det er en god støtte for mange.

Læs mere:

At gå til kontrol 
Læs om at gå til kontrol og få gode råd om genoptræning, motion, kost, seksualitet og senfølger efter kræft.

Arbejde og pension
Læs om sygedagpenge og pension samt om mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet på forskellige vilkår. 

Til top

Tilbage



Tekst: Shanta Maria Thacker og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge Elo Andersen, Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA) Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 04-04-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen