Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden: strube, tungekræft

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Symptomer på kræft i munden

Kræft i munden kan opstå på læberne eller i selve mundhulen. Godt en femtedel af tilfældene af kræft i munden opstår på den røde del af læberne. Resten af kræfttilfældene opstår i selve mundhulen – hyppigst på tungen eller i mundgulvet.

Man skal gå til læge, hvis man oplever:

Overlæge Elo Andersen, Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA).
Sår, der ikke heler, kan være symptom på kræft i læberne
Kræft på læberne viser sig næsten altid som et sår, der ikke vil læges. Såret sidder oftest på underlæben.
  • Sår på læben, der ikke vil læges
  • Sår i mundhulen, som ikke vil hele
  • Knude i mundhulen
  • Blødning fra munden
  • Løse tænder
  • Tandprotese, der ikke længere passer
  • Smerter, der stråler ud til kæben eller øret
  • Problemer med at spise
  • Hævede lymfeknuder på halsen

Nubrede områder kan være tegn på kræft i mundhulen
Kræftknuder i selve mundhulen viser sig i de tidligste faser ofte som rødlige (erythroplaki), hvidlige (leukoplaki) eller rødhvide (erythroleukoplaki) nubrede, ujævne områder på slimhinden.

Dr. Jerry Bouquet, The Maxillofacial Center, Morganstown, West Virginia / The Digital Pathology Group, Brown Medical School. Dr. Jerry Bouquet, The Maxillofacial Center, Morganstown, West Virginia / The Digital Pathology Group, Brown Medical School. Dr. Jerry Bouquet, The Maxillofacial Center, Morganstown, West Virginia / The Digital Pathology Group, Brown Medical School.
Erythroplaki på mundslimhinden Erythroleukoplaki
under tungen
Leukoplaki bag tandrækken
  

Knude i slimhinden og måske blødning
Hvis knuden bliver lidt større, vil den ofte føles som et fast, hårdt område i slimhinden. Sommetider kommer der et sår på størrelse med knuden, som efterhånden kan komme til at ligne et krater. I nogle tilfælde kan det bløde fra såret i munden eller tænderne kan blive løse.

 
Kræft i mundhulen kan vokse ind i knoglen
Hvis knuden sidder tæt på kæbeknoglen, kan den vokse ind i knoglen og efterhånden ødelægge den. Hvis knuden sidder tæt på en eventuel tandprotese, kan den give problemer, så protesen ikke længere passer.


Knuden kan give smerter i munden
Efterhånden som knuden vokser, opstår smerter - i starten kun når man rører ved den. Smerterne kan også stråle ud i kæben eller op i øret. Ofte vil man få problemer med at spise, hvilket kan føre til, at man taber sig.

 
Kræft mundhulen kan sprede sig til lymfeknuder på halsen
Kræft i munden kan sprede sig med lymfen til de nærliggende lymfeknuder på halsen. Spredning sker sjældent ved læbekræft, men hyppigt ved kræft i selve mundhulen. Et symptom på mundhulekræft kan derfor også være en hævet knude på halsen. Derimod er det heldigvis sjældent, at kræft i munden spreder sig med blodet til andre dele af kroppen.

Gå til lægen, hvis du har symptomer

Har du en mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere. Det kan f.eks. være, hvis du selv eller din tandlæge opdager hvide eller røde pletter i mundslimhinden eller på læben.
 
Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft. Ofte kan der være en helt godartet forklaring. Det kan f.eks. skyldes slid på grund af tandbørstning, protese eller forkert tandstilling, eller der kan være tale om en fredelig svampeinfektion.

Du bør alligevel tage symptomerne alvorligt. De kan være tegn på, at du er ved at udvikle en kræftsygdom. Hvis det er tilfældet, er det bedst at blive behandlet så tidligt som muligt.

Symptomer på kræft 

Til top

Tilbage



Tekst: Shanta Maria Thacker og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge Elo Andersen, Danish Head and Neck Cancer Group (DAHANCA) og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 04-04-2011


Nøgleord på siden: strube, tungekræft
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen