Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Myelomatose - kræft i knoglemarven |
|
Myelomatose er en kræftsygdom i knoglemarven, der opstår i en særlig type hvide blodlegemer (plasmaceller). Myelomatose påvirker immunforsvaret og kan nedbryde knoglerne.
Forekomst
Myelomatose opstår hos ca. 310 personer om året i Danmark.
Sygdommen er lidt hyppigere hos mænd end hos kvinder, med stigende forekomst fra ca. 45-50-års alderen.
Sygdommen ses kun sjældent hos personer under 45 år.
Årsagen er ukendt
Årsagen til myelomatose er ukendt. Myelomatose udvikles i nogle tilfælde hos personer, der har fået konstateret et bestemt proteinstof i blodet (M-komponent).
Symptomer
De hyppigste symptomer på myelomatose er smerter i knoglerne (ofte i ryggen, i arme og ben). Andre symptomer er tegn på blodmangel (fx træthed og åndenød ved anstrengelse) eller gentagne infektioner, ofte i form af lungebetændelse.
Undersøgelse og diagnose
De første undersøgelser er blod- og urinprøver. Her ser lægen blandt andet efter et specielt protein i blodet – den såkaldte M-komponent. Derudover undersøger lægen om der er tegn på en igangværende nedbrydning af knoglerne, som kan vise sig ved forhøjet kalk i blodet, og om nyrefunktionen er påvirket.
Man får også taget en knoglemarvsprøve, så lægen kan se, om der er abnorme plasmaceller tilstede. Desuden bliver man undersøgt med røntgen, MR- eller eventuelt PET/CT-scanning, Billederne kan vise, om der er forandringer
i knoglerne og eventuelt knoglebrud, hvilket kan være et tegn på myelomatose.
Behandling Myelomatose kan ikke helbredes, men der findes flere effektive behandlingsmetoder, der kan holde sygdommen i ro. Behandling med
kemoterapi kan variere fra en lempelig tabletbehandling til mere intensiv behandling. Er man under 60-65 år, vil behandlingen ofte være en stamcelletransplantation med ens egne stamceller (
autolog stamcelletransplantation).
Til top
Tilbage
Tekst: Anne-Mette Arvad Hansen
Sidst ændret: 10-05-2012