Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Stamcelletransplantation ved myelomatose |
|
Yngre patienter med myelomatose kan have udbytte af en mere intensiv kemoterapi end tabletbehandlingen med Melfalan (Alkeran®) og prednisolon. Denne intensive behandling gives i forbindelse med stamcelletransplantation.
Behandlingen kaldes autolog stamcelletransplantation eller intensiv kemoterapi med stamcellestøtte. Princippet er, at patienten behandles med intensiv kemoterapi efterfulgt af en indgift af stamceller fra patienten selv. Disse stamceller er udtaget fra patienten og nedfrosset inden den intensive kemoterapi Melfalan (Alkeran®).
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Melfalan (Alkeran®)
De stamceller, der gives tilbage efter den intensive kemoterapi har således ikke været påvirket af cellegifte. Dermed sikres at knoglemarven kan fungere efter behandlingen, og at perioden med lave blodtal (blodmangel, lave hvide blodlegemer og blodplader) er relativt kort (2-3 uger).
Hvad er autolog stamcelletransplantation?
Autolog stamcelletransplantation betyder, at man i behandlingen anvender kroppens egne celler. Med andre ord er man sin egen celle-donor.
Autolog stamcelletransplantation har vist sig at forbedre overlevelsen for yngre patienter med myelomatose.
Der er ikke nogen skarp aldersgrænse mellem, hvad man vil betegne som yngre og ældre patienter med myelomatose. Den læge, som har ansvaret for behandlingen, må forsøge at skønne den biologiske alder. Mange vil formentlig være enige om, at grænsen for intensiv kemoterapi bør lægges ved en biologisk alder svarende til 60-65 år.
Den intensive behandling giver hos ældre patienter for mange alvorlige bivirkninger (infektioner, blødningskomplikationer, hjerteproblemer).
Behandlingsforløb
Det er en stor fordel, før opsamling af stamceller og start på kraftig kemoterapi, at få anlagt et kateter, som føres ind i de store vener i brystkassen. Venekateteret lægger man som regel på en måde, der tillader, at det kan bruges gennem længere tid (uger - måneder).
Centralt venekateter
Behandlingsforløbet indledes ofte med flere behandlinger (f.eks. fire), hvor man får kemoterapi i en blodåre, hyppigt i kombination med binyrebarkhormon (dexamethason) i meget høj dosering. Disse behandlinger kan som regel gennemføres uden indlæggelse.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Dexamethason
Efter en af disse behandlinger opsamler man stamceller fra knoglemarven via blodet. Knoglemarven stimuleres i den forbindelse med et hormonlignende stof G-CSF, (granulocyt coloni stimulerende faktor), som får stamcellerne til at gå fra knoglemarven ud i blodet og øger dannelsen af normale hvide blodceller.
Patientens blod bliver ført ind i en maskine og igen tilbage til patienten gennem to katetre, som er lagt ind i hver sin blodåre (vene). Maskinen skiller automatisk stamcellerne fra resten af blodets celler.
Stamcellerne føres herefter til en forseglet pose og resten af blodet føres tilbage til patienten. Stamcellerne opbevares nedfrossent og sterilt.
Behandlingsforløbet afsluttes med en høj dosis Melfalan (Alkeran®), der gives i et drop (venekateter), der lægges ind i en blodåre.
Efter en hviledag, hvor den kraftige kemoterpi udskilles, får man de tidligere opsamlede og nedfrosne stamceller indsprøjtet i blodet gennem et drop. Stamcellerne finder selv vej til knoglemarven, hvor de begynder at danne blodceller.
Indtil blodcelledannelsen er kommet godt i gang, er man indlagt på enestue for at undgå alvorlige infektioner og smitte fra andre.
Den intensive behandling har vist sig at bringe myelomatose mere effektivt i ro end behandlingen med Melfalan (Alkeran®) og prednisolon i tabletform.
De gode resultater af højdosisbehandling og transplantation hos yngre patienter med myelomatose har ført til, at man nu er gået i gang med at afprøve effekten af to højdosisbehandlinger med efterfølgende stamcelletransplantation.
Det er endnu ikke endeligt afklaret, om denne yderligere intensivering af behandlingen giver en gevinst, men formentlig er gevinsten så lille, at det ikke opvejer ulemperne ved at gennemgå to intensive behandlingsforløb.
Stamcelletransplantation
Transplantation med stamceller fra en donor
Man kan foretage stamcelletransplantation med stamceller høstet enten fra et raskt familiemedlem eller fra en ubeslægtet donor, som er fundet efter søgning i et donorregister (allogen stamcelletransplantation).
Forbehandlingen af patienten, som skal modtage stamcellerne kan være meget kraftig eller mindre kraftig. I sidstnævnte tilfælde taler man om en ”mini-transplantation”.
Desværre er resultaterne ved allogen stamcelletransplantation af patienter med myelomatose ikke gode. Der er både risiko for alvorlige komplikationer eventuelt dødsfald i forbindelse med transplantationen, og stor risiko for tilbagefald af myelomatosen trods allogen transplantation.
I modsætning hertil er autolog stamcelletransplantation med egne stamceller i forbindelse med højdosis melfalan (Alkeran®) en meget sikker behandling. Behandlingen med allogen stamcelletransplantation kommer kun på tale til helt unge patienter, som kan tåle den kraftige behandling bedre.
Til top
Tilbage
Tekst: Anne-Mette Arvad Hansen og overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen
Kilde: Overlæge, dr. med. Torben Plesner, Dansk Myelomatose Studie Gruppe og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 29-08-2011
Nøgleord på siden: