Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Nyere behandlinger ved myelomatose |
|
Der forskes meget aktivt for at finde nye og bedre muligheder for behandling af myelomatose.
Aktuelt fokuserer man på lægemidler, som kan påvirke kræftcellerne på en anden måde end sædvanlig kemoterapi, og som derfor kan have effekt også i de tilfælde, hvor kemoterapi ikke virker.
Et af disse er et gammelkendt lægemiddel, thalidomid, som kan have god effekt ved myelomatose.
Thalidomid
Thalidomid gives som tabletbehandling enten alene eller sammen med prednisolon og evt. også Melfalan (Alkeran®).
Thalidomid kan virke søvndyssende og bør derfor tages om aftenen. Bivirkningerne afhænger meget af dosis og behandlingsvarighed. Ofte kan man have god og langvarig effekt af små doser med beskedne bivirkninger.
Der kan komme tegn på nervepåvirkning (føleforstyrrelser, krampetendens), tendens til forstoppelse og forandringer i huden. Hvis der er tegn på nervepåvirkning er det vigtigt at stoppe behandlingen med thalidomid, så symptomerne ikke bliver for generende.
Thalidomid kan også medføre en øget risiko for blodpropper, især i venerne i benene (årebetændelse). Derfor anbefaler mange forebyggende behandling mod blodpropper (f. eks. hjertemagnyl), mens man tager thalidomid.
Der arbejdes med at udvikle og afprøve lægemidler med thalidomidlignende virkning, der har samme eller bedre effekt med færre bivirkninger.
Et af disse thalidomidlignende stoffer, lenalidomide (Revlimid®), har vist sig at være effektivt i behandlingen af myelomatose, og stoffet er indført i behandlingen af tilbagefald af myelomatose.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Thalidomid
Revlimid®
Revlimid® er en tabletbehandling som Thalidomid. Revlimid® påvirker ikke nervesystemet, men kan hæmme knoglemarvens dannelse af hvide blodceller.
Hvis man har et lavt antal hvide blodceller, og det er vigtigt at gennemføre en behandling med Revlimid®, kan man stimulere dannelsen af hvide blodceller ved samtidigt at behandle med stoffet G-CSF (Neupogen®, Granucyte®).
Dette stof stimulerer knoglemarven. På den måde undgår man at få for lave hvide blodcelletal med risiko for infektioner.
Revlimid® giver som thalidomid en vis øget risiko for blodpropper i benenes vener og man anbefaler derfor behandling med hjertemagnyl eller anden medicinsk behandling for at undgå blodpropper.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Lenalidomid (Revlimid®)
Proteasomer
Proteasomer er små rørstrukturer inde i cellerne. De virker som små ”affaldskværne”, der nedbryder proteinstoffer, som er blevet for gamle. Kræftcellerne ved myelomatose er meget afhængige af, at proteasomerne fungerer, og de er derfor særligt følsomme for blokering af proteasomernes aktivitet.
Et nyere lægemiddel bortezomib (Velcade®) med denne virkning har vist sig at være meget effektivt og er nu godkendt til behandling af myelomatose.
Man kan forstærke virkningen af bortezomib ved at kombinere stoffet med binyrebarkhormon (Dexamethason) eller i særligt vanskelige tilfælde med kemoterapi. Det ser ud til, at bortezomib også har en god effekt på de patienter, hvor kromosomanalyse viser, at den traditionelle behandling vil have ringe effekt.
EPO
En del patienter får også EPO (erytropoietin), som forbedrer blodprocenten og dermed patientens velbefindende. Noget tyder på, at overlevelsen også forbedres, men det er ikke bevist. Behandling med EPO kan overvejes, hvis blodprocenten er så lav, at der ellers skal gives blodtransfusion.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Erytropoietin
Til top
Tilbage
Tekst: Anne-Mette Arvad Hansen og overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen
Kilde: Overlæge, dr. med. Torben Plesner, Dansk Myelomatose Studie Gruppe og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 29-08-2011
Nøgleord på siden: