Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Behandling mod smerter ved myelomatose

Mange patienter med myelomatose er plaget af smerter på grund af sygdommens angreb på knoglevævet. Smerterne kan lindres ved behandling med kemoterapi eller strålebehandling.

Behandlingen reducerer antallet af kræftceller og behandling med bisfosfonat bremser nedbrydning af knoglevævet.

Hvad er kemoterapi?

Kemoterapi er medicin, der angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen. 

Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, der deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør også nogle af kroppens normale celler. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.

Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.

Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. 

Kemoterapi

Hvad er strålebehandling?

Strålebehandling er behandling med 'ioniserende stråling' - som regel i form af røntgenstråler i høj dosis. Strålerne påvirker kræftcellerne, så de enten dør eller holder op med at dele sig. Strålebehandling kan give bivirkninger, men som regel kun i det område, hvor strålerne rammer.

Læs mere om strålebehandling og bivirkninger:

Strålebehandling

Herudover kan mange patienter have behov for smertestillende medicin. Lægerne anbefaler som regel paracetamol, og ved svære smerter kan det suppleres med morfin eller morfinlignende stoffer.

Morfin er tilbøjeligt til at sløve og giver forstoppelse. Det er derfor vigtigt, at maven holdes i gang evt. med et mildt afføringsmiddel. Morfin bør overvejende gives i form af depottabletter med langtidseffekt. Depottabletter er tabletter, der langsomt afgiver det aktive stof.

Operation ved sammenfald af en eller flere hvirvellegemer i rygsøjlen
Mange patienter med myelomatose har sammenfald af en eller flere hvirvellegemer i rygsøjlen, fordi knoglevævet er blevet svækket af sygdommen.

Det fører til smerter, mindre legemshøjde og tendens til en mere krumbøjet ryg. Problemet kan mindskes ved en lille operation, hvor en kirurg via en lang nål, som er ført ind i den sammenfaldne ryghvirvel, indsprøjter cement, som stabiliserer hvirvellegemet.

Operationen, som hedder kyphoplastik eller vertebroplastik, udføres ofte på et tidspunkt, hvor sygdommen er bragt i ro med kemoterapi eventuelt suppleret med strålebehandling.

Smertebehandling

Informeret samtykke før operation

Inden du skal opereres, vil kirurgen forklare om operationen, andre behandlingsmuligheder og risikoen ved operationen. Det er påbudt ved lov, at du får denne information og accepterer betingelserne før operationen. Det kaldes, at man afgiver informeret samtykke. Du kan eventuelt tage sine nærmeste med på råd.

Operation og informeret samtykke

Til top

Tilbage



Tekst: Anne-Mette Arvad Hansen og overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Kilde: Overlæge, dr. med. Torben Plesner, Dansk Myelomatose Studie Gruppe og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 06-09-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen