Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
I knoglemarven dannes tre forskellige slags blodlegemer (blodets celler), der har hver deres opgave:
-
Hvide blodlegemer
-
-
Blodplader
Knoglemarven hos en voksen person vejer mellem to og tre kilo. Man producerer ti millioner hvide blodlegemer, 170 millioner røde blodlegemer og 500 millioner blodplader hvert minut i knoglemarven.
 |
De steder i knoglemarven, hvor der dannes blodlegemer, er illustreret med rødt på billedet.
|
Knoglemarven producerer nye celler til blodet
Livet igennem er det knoglemarvens opgave at producere nye celler til vores blod, da cellerne i blodet har en begrænset levetid. Produktionen af nye celler sker fra stamcellerne, der deler sig og modnes via en række forstadier til forskellige typer af blodceller.
Fra fødslen producerer man blodceller overalt i knoglerne. Når vi bliver ældre, er det kun nogle af knoglerne, der producerer blodceller. Hos et voksent menneske er det fem procent af legemsvægten, der består af bloddannende knoglemarv.
Hvide blodlegemer
De hvide blodlegemers opgave er at forsvare kroppen mod virus og bakterier. Hvis man har mange hvide blodceller, kan det skyldes en infektion eller kræft. De hvide blodlegemer består af en række undergrupper herunder plasmaceller.
Plasmaceller - en særlig type af de hvide blodlegemer
Plasmaceller er en særlig type af de hvide blodlegemer. De findes især i knoglemarven og lymfeknuderne. Deres normale funktion er at producere antistoffer mod virus og bakterier. Det er disse celler der bliver til kræftceller ved myelomatose.
Røde blodlegemer
De røde blodlegemers opgave er at transportere ilt rundt i kroppen fra lungerne. Hvis man har for få røde blodceller har man blodmangel. Symptomer på blodmangel er træthed, bleghed, hjertebanken og åndenød især ved anstrengelser. Symptomerne er ikke nødvendigvis et udtryk for at man har kræft, men kan skyldes meget andet.
Blodplader
Blodpladernes opgave er, at få blodet til at størkne, således at blødning standser og sår kan heles. Har man for få blodplader vil det vise sig ved, at man har svært ved at stoppe blødninger. Der kan optræde røde pletter eller blå mærker på huden, næseblødning eller tandkødsblødning.
Myelomatose
Myelomatose udgår fra en type af hvide blodlegemer, som kaldes plasmaceller. Plasmaceller findes især i knoglemarven og lymfeknuderne. Deres normale funktion er at producere antistoffer mod virus og bakterier.
Unormale plasmaceller svækker immunforsvaret
Myelomatose medfører, at et stort antal unormale plasmaceller samler sig i knoglemarven. Disse unormale plasmaceller fortrænger de normale celler, så produktionen af vigtige antistoffer bliver forhindret.
Manglen af normale antistoffer i blodet er derfor ofte nedsat ved myelomatose, mens den type antistof, der produceres i de syge myelomatoseceller ofte er øget. Dette unormale antistof (M-komponenten og de lette frie kæder) i blodet kan måles og kan bruges til at følge effekten af behandlingen.
På den måde svækkes immunforsvaret, når man har myelomatose, og der opstår en øget risiko for infektioner, især i lungerne (f.eks. lungebetændelse).
 |
| Her ses blodet fra et rask menneske. De store blå celler er hvide blodlegemer, og de mange brunlige celler er de røde blodlegemer. De små prikker er blodpladerne. |
 |
|
Her ses en prøve fra knoglemarven hos en patient med myelomatose. Sygdommen er kendetegnet ved mange store myelomceller (1). |
Til top
Tilbage