Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Undersøgelser til at stadieinddele kræft i knoglemarven
Når lægen stadieinddeler sygdommen, danner han sig et overblik over sygdommens karakter og udbredelse. Sygdomsstadiet siger noget om, hvor syg man er, og hvilken behandling man bør gennemgå.
Når lægen skal behandle myelomatose, inddeles sygdommen i tre forskellige stadier. Stadieinddelingen er afhængig af, hvor mange unormale plasmaceller der er dannet i knoglemarven.
Når stadiet af sygdommen skal bestemmes, kan lægen måle:
- Blodprocenten
- M-komponenten
- Kalkindholdet i blodet
- Forekomst af knoglepåvirkning som følge af sygdommen.
- Bestemte proteiner i blodet (beta-2-mikroglobulin og albumin)
Sygdommen kan befinde sig i:
- Stadium I
- Stadium II
- Stadium III
Stadiebestemmelsen giver en vis vejledning om prognosen (hvor længe man kan forvente at leve med sin sygdom), men tallene er kun vejledende gennemsnitstal og stammer fra en tid, hvor myelomatosebehandlingen var mindre effektiv end i dag. I øjeblikket bruges det internationale stadiebestemmelsessystem ”ISS” mere og mere. Det er alene baseret på måling af proteinerne beta-2-mikroglobulin og albumin.
Myelomatose kan kun helbredes i de få tilfælde, hvor sygdommen er helt lokaliseret og kan rammes med kraftig strålebehandling. Her taler man om solitært (=enkeltstående) myelom.
De fleste patienter med myelomatose har behov for behandling, så snart diagnosen er stillet.
Monoklonal gammopati (MGUS) – mistanke om myelomatose
Personer med MGUS har ingen symptomer og er ikke syge, men de har en lille koncentration af et protein (M-komponent) i blodet ligesom patienter med myelomatose.
Man finder ofte denne M-komponent tilfældigt i blodprøver taget ved en anden anledning.
Tilstanden er ret almindelig, især hos ældre mennesker. Langt de fleste har ikke myelomatose og udvikler aldrig nogen sygdom, men der kan være brug for grundig undersøgelse for at udelukke myelomatose.
Undersøgelserne vil ofte omfatte en knoglemarvsundersøgelse og røntgenfotografering af store dele af skelettet. Hvis mistanken om myelomatose herved bliver afkræftet, kan der være brug for efterfølgende kontrol af blodprøver.
Denne kontrol kan ofte foregå hos egen læge. Lægen vil holde øje med mængden af det abnorme protein i blodet, blodprocenten, nyrernes funktion og mængden af kalk i blodet. Ofte vil det være tilstrækkeligt med blodprøver to gange om året.
Kommer der væsentlige ændringer i blodprøverne, kan der være behov for, at lægen henviser til en ny grundig undersøgelse på en hospitalsafdeling.
Forsikring ved kritisk sygdom
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Forsikring ved kritisk sygdom
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden.
Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan eventuelt kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.
Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan eventuelt deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.
Til top
Tilbage