Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.
Undersøgelser til at stadieinddele kræft i knoglemarven
Når lægen stadieinddeler sygdommen, danner han sig et overblik over sygdommens karakter og udbredelse. Sygdomsstadiet siger noget om, hvor syg man er, og hvilken behandling man bør gennemgå.
Når man skal behandle myelomatose, inddeler man sygdommen i tre forskellige stadier. Stadieinddelingen er afhængig af, hvor mange unormale plasmaceller, der er dannet i knoglemarven.
Når man skal bestemme, hvilket stadie sygdommen er på, kan man måle:
- Blodprocenten
- M-komponenten
- Kalkindholdet i blodet
- Forekomst af knoglepåvirkning som følge af sygdommen.
- Bestemte proteiner i blodet (beta-2-mikroglobulin og albumin)
Sygdommen kan befinde sig i:
- Stadium I, hvis der er et lavt antal plasmaceller i knoglemarven.
- Stadium II, hvis der er et middelhøjt antal plasmaceller i knoglemarven.
- Stadium III, hvis der et højt antal plasmaceller i knoglemarven.
Stadium I
Jo mindre udbredt sygdommen er, jo mindre er behovet for behandling. Det betyder, at der sjældent vil være behov for behandling, hvis sygdommen opdages, mens den stadig er på stadium I.
Stadium II og III kræver som regel behandling
Stadium II og III kræver som regel behandling. Myelomatose kan kun helbredes i de få tilfælde, hvor sygdommen er helt lokaliseret og kan rammes med kraftig strålebehandling. Her taler man om solitært (= enkeltstående) myelom.
De fleste patienter med myelomatose har behov for behandling så snart diagnosen er stillet.
Monoklonal gammopati (MGUS) - mistanke om myelomatose
Personer med MGUS har ingen symptomer og er ikke syge, men de har en lille koncentration af et protein (M-komponent) i blodet ligesom patienter med myelomatose.
Man finder ofte denne M-komponent "tilfældigt" i blodprøver taget ved en anden anledning.
Tilstanden er ret almindelig, især hos ældre mennesker. Langt de fleste har ikke myelomatose og udvikler aldrig nogen sygdom, men der kan være brug for grundig undersøgelse for at udelukke myelomatose.
Undersøgelserne vil ofte omfatte en knoglemarvsundersøgelse og røntgenfotografering af store dele af skelettet. Hvis mistanken om myelomatose herved bliver afkræftet, kan der være brug for efterfølgende kontrol af blodprøver.
Denne kontrol kan ofte foregå hos egen læge. Lægen vil holde øje med mængden af det abnorme protein i blodet, blodprocenten, nyrernes funktion og mængden af kalk i blodet. Ofte vil det være tilstrækkeligt med blodprøver to gange om året.
Kommer der væsentlige ændringer i blodprøverne kan der være behov for, at lægen henviser til en ny grundig undersøgelse på en hospitalsafdeling. MGUS er en forkortelse for "Monoclonal Gammopathy of Unknown Significance".
Forsikring ved kritisk sygdom
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Forsikring ved kritisk sygdom
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden.
Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan evt. kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.
Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan evt. deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.
Til top
Tilbage