Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Symptomer på myelomatose

Det tidligste symptomer på myelomatose kan være smerter i ryggen, arme eller i benene, træthed og infektion.

Der findes dog også fredelige former for myelomatose, som ikke giver symptomer og ikke skal behandles men kontrolleres. (smoldering myeloma)

Det er svært at give en entydig beskrivelse af, hvilke symptomer man bør være på vagt overfor. Men nye og vedvarende symptomer skal man tage alvorligt.  

Man skal gå til læge, hvis man oplever:

  • Smerter i ryg, arme og ben
  • Vedvarende træthed
  • Hyppige infektioner

Fælles for symptomerne er, at man godt kan have dem uden at have kræft. Men man bør blive undersøgt, så kræft kan blive udelukket.

Symptomer i de tidlige stadier
I de tidlige stadier af sygdommen kan man føle sig træt, men mange har ingen symptomer. I disse tilfælde kan man opdage sygdommen tilfældigt i en blodprøve, som bliver taget med et andet formål. Det kan f.eks. være på grund af en skævhed i sammensætningen af antistoffer også kaldet M-komponent i blodet.
Hyppige infektionssygdomme kan også være et symptom på myelomatose, f.eks. lungebetændelse.

De mest almindelige symptomer
De mest almindelige symptomer er smerter i ryggen, armene eller i benene. Det skyldes, at myelomatose har en særlig tendens til at angribe og svække knoglerne. Svækkelsen af knoglerne kan blive så udtalt, at der kan opstå sammenfald af ryghvirvler eller knoglebrud.

De fleste oplever smerter i ryggen, og da myelomatose er en relativt sjælden sygdom, kan der gå lang tid, inden man bliver klar over, at rygsmerterne skyldes myelomatose og ikke en af de hyppigere ryglidelser.

Der kan også opstå symptomer på blodmangel, f.eks. træthed, bleghed og åndenød ved små anstrengelser.

Myelomatose kan svække nyrefunktionen
Myelomatose kan svække nyrefunktionen hos nogle patienter. Nyrens opgave er at udskille kroppens affaldsstoffer og væske. Symptomer på nedsat nyrefunktion er træthed, almen utilpashed og kvalme.

Der er forskellige årsager til, at myelomatose nedsætter nyrefunktionen. Det kan være på grund af forhøjet kalk i blodet  eller aflejring af proteinstof i nyrerne.

Man kan ofte forbedre nyrefunktionen, hvis man behandler årsagen til nyrens svækkelse. Nogle patienter med myelomatose kan i en periode have behov for dialysebehandling. En hurtig diagnose og effektiv behandling kan hindre, at man udvikler nyresvigt og behov for dialysebehandling

Myelomatose øger afgivelsen af kalk (calcium) til blodet
Sygdommens påvirkning af knoglerne kan føre til en øget afgivelse af kalk til blodet, hvilket kan give symptomer i form af træthed, forstoppelse, kvalme, hyppig vandladning, forvirring (konfusion) og døsighed eller ligefrem bevidstløshed.

Tryk på nervesystemet
I nogle tilfælde kan myelomatose i rygsøjlens knogler trykke på rygmarven (nervesystemet). Dette kaldes et tværsnitssyndrom. Symptomerne kan være nedsat kraft og problemer med at styre benene eller problemer med at kontrollere vandladning og afføring. Dette er alvorlige symptomer og man bør kontakte lægen øjeblikkeligt.

Gå til lægen, hvis du har symptomer

!

Har du en mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte din læge og blive undersøgt nærmere.
 
Symptomerne behøver ikke at være tegn på kræft, men du bør alligevel tage dem alvorligt. De kan være tegn på, at du er ved at udvikle en kræftsygdom. Hvis det er tilfældet, er det bedst at blive behandlet så tidligt som muligt.

Symptomer på kræft

Til top

Tilbage



Tekst: Anne-Mette Arvad Hansen og overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Kilde: Overlæge, dr. med. Torben Plesner, Dansk Myelomatose Studie Gruppe og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 29-08-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen