Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden: mds

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

De kroniske myeloproliferative sygdomme

De kroniske myeloproliferative sygdomme er en samlet betegnelse for en række sygdomme i knoglemarven, der gør, at man får for mange blodceller i blodet. Sygdommene betegnes som kræftsygdomme, men de har ofte et mangeårigt godartet forløb.

 

Her kan du læse en kort version af teksterne om de kroniske myeloproliferative sygdomme. 

Forekomst

Der opstår cirka 200-300 nye tilfælde af de kroniske myeloproliferative sygdomme om året i Danmark.

Tre typer myeloproliferative sygdomme:

  • Polycytæmia vera (den hyppigste form) 
  • Essentiel trombocytose 
  • Myelofibrose (primær myelofibrose)

Sygdommene har ikke danske navne.

 
Årsager
Man kender ikke årsagen til de kroniske myeloproliferative sygdomme. Men de fleste patienter har en bestemt genmutation, der kaldes JAK2 V617F-mutationen. 


Symptomer
De mest almindelig symptomer er en øget tendens til blodpropper og til blødninger i f.eks. hud og slimhinder samt træthed. 


Undersøgelser og diagnose
Hvis en blodprøve viser forhøjet antal røde og hvide blodceller samt blodplader, kan lægen få mistanke om en af de kroniske myeloproliferative sygdomme. Den endelige diagnose kan slås fast ved hjælp af en vævsprøve fra knoglemarven.


Behandling
Behandlingen varierer alt efter, hvilken undertype af de myeloproliferative sygdomme man har. Men et fælles mål for behandlingen er at mindske den øgede cellevækst og det forhøjede antal celler i blodet.
 
Behandlingen kan bestå af blodaftapninger, kemoterapi, indsprøjtninger med interferon-alpha2 (IFN-alpha2) eller eventuelt bortoperation af milten.
 
Langt de flest kan leve et normalt liv, selvom de er i behandling for en af de myeloproliferative sygdomme.

 

Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og professor, dr.med. Hans Hasselbalch
Kilde: Professor, dr.med. Hans Hasselbalch, Dansk Studiegruppe for kroniske myeloide sygdomme (DSKMS), Dansk Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)

Sidst ændret: 19-12-2011


Nøgleord på siden: mds
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen