Kræftsygdomme

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Fælles for sygdommene er, at de stamceller i knoglemarven, der skal blive til blodceller, vokser ukontrolleret. Selvom de kroniske myeloproliferative sygdomme betegnes som kræftsygdomme, har de som regel et mangeårigt godartet forløb.

Fælles for de myeloproliferative sygdomme er, at der i knoglemarven både produceres for mange blodceller, og samtidig lever de unormale celler længere end de normale blodceller. Dette medfører en ophobning af de unormale celler i knoglemarven og i blodet. 
  
Den øgede celleomsætning kan medføre forhøjet stofskifte og ophobning af affaldsstoffer (urinsyre) i blodet.
 
Ved nogle af sygdommene sker der også en overproduktion af bindevæv i knoglemarven.
 
De myeloproliferative sygdomme er karakteriseret ved en ustyret og ukontrolleret vækst af celler. 

Sygdommene har derfor nogle ligheder med andre kræftsygdomme: 

• De kroniske myeloproliferative sygdomme opstår – på samme måde som kræftsygdomme – i en enkelt celle, der bliver syg og deler sig.
   
  
• Behandlingen af de kroniske myeloproliferative sygdomme er ofte den samme, som man bruger til behandling af ondartede blodsygdomme, såsom leukæmi.

Men i modsætning til almindelige kræftsygdomme, så:

• Forbliver de syge stamceller ikke på et umodent stadie. I stedet udvikler de sig til færdige (men syge) blodceller. 
   
  
• Spreder de myeloproliferative sygdomme sig ikke – sådan som andre kræftsygdomme kan. Dette gælder for essentiel trombocytose (ET) og polycythæmia vera (PV) i den stabile sygdomsfase. Ved myelofibrose har umodne celler fra knoglemarven (de såkaldte moderceller (CD34+celler) forladt knoglemarven og slået sig ned i bl.a. milten og leveren. I nogle tilfælde kan alle tre sygdomme – ET, PV og myelofibrose – udvikle sig til akut leukæmi, hyppigst hos patienter med myelofibrose (cirka 20 procent).

For mange blodceller i blodbanen
Under normale forhold sikrer kontrolsystemer i organismen, at dannelsen af blodceller er nøje afstemt efter behovet, og at koncentrationen af blodceller i blodbanen er konstant.
 
Ved de kroniske myeloproliferative sygdomme stiger antallet af blodceller (røde og hvide blodlegemer samt blodplader) i blodbanen. Dette sker, fordi de stamceller, der skal blive til færdige blodceller, begynder at vokse ukontrolleret og samtidig lever de unormale celler længere end normale blodceller.
 
Derfor er disse sygdomme karakteriseret ved, at der i blodet er for mange blodceller. 

For mange røde blodlegemer får blodet til at løbe langsommere
Stigningen i antallet af røde blodlegemer (forhøjet hæmatokrit) gør, at blodet løber langsommere rundt i blodkarrene. Dette kan give træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær, hjertesymptomer og tendens til blodpropper. 

For mange blodplader øger tendensen til blodpropper og blødninger
Stigningen i antallet af blodplader gør, at der kan opstå blodpropper og – paradoksalt nok – også blødningstendens, hvis blodpladetallet bliver særlig højt. Dette sker især, fordi blodpladerne ikke fungerer normalt med hensyn til at standse blødninger. 

For mange hvide blodlegemer øger tendensen til blodpropper
Stigningen i antallet af hvide blodlegemer bidrager også til den øgede tendens til blodpropper, som er så karakteristisk for disse sygdomme.
 
Dette skyldes dels, at antallet af hvide blodceller i blodet er øget, dels at den hvide blodcelle konstant er aktiveret, og derfor laver klumper med hinanden og blodpladerne i blodbanen.
 
Derfor er man i dag meget opmærksom på ikke alene at sænke antallet af røde blodceller (ved PV), men også at sænke antallet af hvide blodceller og blodplader (ET, PV og myelofibrose) ved hjælp af medicinsk behandling.

Øget celleomsætning medfører højt stofskifte og ophobning af affaldsprodukter
Den øgede celleomsætning (der produceres flere blodceller end normalt) medfører, at kroppens stofskifte stiger, hvilket belaster organismen og kan give træthed.
 
Den øgede celleomsætning kan også forårsage en ophobning af affaldsprodukter fra cellerne – især i form af urinsyre i blodet. Dette kan føre til ledsmerter (urinsyregigt) og nyresten.

Øget produktion af bindevæv i knoglemarven kan give blodmangel
De kroniske myeloproliferative sygdomme medfører også en øget produktion af bindevæv i knoglemarven på grund af vækstfaktorer, som de syge forstadier til blodplader (megakaryocytterne) afgiver.
 
Når der er for meget bindevæv i knoglemarven, er der ikke tilstrækkelig plads til dannelsen af blodceller. Derfor kan der opstå blodmangel samt lave værdier for blodplader og hvide blodlegemer.
 
Dette ses ved primær myelofibrose, men også i de sene stadier af polycytæmia vera og essentiel trombocytose.

Til top
Tilbage

Tekst: Ida Nymand Ammundsen og professor, dr.med. Hans Hasselbalch
Kilde: Professor, dr.med. Hans Hasselbalch, Dansk Studiegruppe for kroniske myeloide sygdomme (DSKMS), Dansk Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)

Du er her: Forside › Hjælp og viden om kræft › Kræftformer › Kræftsygdomme › Kroniske myeloproliferative sygdomme › Fakta om sygdommene