Blodets celler dannes i knoglemarven, hvor en fælles stamcelle udvikler sig til røde og hvide blodlegemer samt til blodplader.
Knoglemarven findes inde i knoglerne – især i brystbenet, ribbenene, ryghvirvlerne og bækkenet. I knoglemarven udvikler stamceller sig til røde og hvide blodlegemer samt til blodplader.
Blodlegemer og blodplader har forskellige funktioner i kroppen:
Desuden findes der i knoglemarven bindevævsceller.
Røde blodlegemer
De røde blodlegemer fører ilten rundt i kroppen og bortskaffer affaldsproduktet kuldioxid (CO2). Hvis man har blodmangel, har man for få røde blodlegemer, hvilket viser sig som træthed og åndedrætsbesvær.
Hvide blodlegemer
De hvide blodlegemer består af to hovedtyper:
- Neutrofile granulocytter, der udgør kroppens første forsvar mod infektioner
- Lymfocytter, der spiller en stor rolle for regulering af immunforsvaret
Har man for få hvide blodlegemer, får man oftere infektioner.
Blodpladerne
Blodpladerne er kroppens første forsvar mod blødninger. Har man for få blodplader, eller hvis blodpladerne ikke fungerer normalt, vil almindelige blødninger som f.eks. næseblod, menstruation eller blødninger i hud og væv, vare længere end normalt og kan opstå uden en klar årsag.
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og professor, dr.med. Hans Hasselbalch
Kilde: Professor, dr.med. Hans Hasselbalch, Dansk Studiegruppe for kroniske myeloide sygdomme (DSKMS), Dansk Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)
Sidst ændret: 19-12-2011