Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Diagnose - undertyper af de kroniske myeloproliferative sygdomme |
|
De kroniske myeloproliferative sygdomme dækker over tre undertyper, nemlig: polycytæmia vera, essentiel trombocytose og myelofibrose. Sygdommene har ikke danske navne.
Det er vigtigt at få stillet den præcise diagnose, så du kan få tilbudt den bedste mulige behandling.
Ordet ’myeloproliferativ ’er sammensat af:
- ’Myelo’ som betyder knoglemarv
- ’Proliferativ’ som betyder (ukontrolleret) vækst
Der findes tre typer myeloproliferative:
Polycytæmia vera – ’for meget blod’
’Polycytæmia’ betyder ’for meget blod’, mens ’vera’ betyder ’sand’. Dette henviser til, at polycytæmia vera opstår uden nogen kendt årsag. Man kan godt have polycytæmi som følge af andre tilstande, f.eks. tobaksrygning og lunge- og hjertesygdomme, men da kaldes tilstanden ’sekundær polycytæmi’ (polycytæmia secundaria).
Essentiel trombocytose – ’for mange blodplader’
’Trombocytose’ betyder ’for mange blodplader’. ’Essentiel’ betyder i denne sammenhæng, at sygdommen opstår uden kendt årsag. Man kan godt have ’trombocytose’ ved andre tilstande, f.eks. infektion og bindevævssygdomme, men da kaldes sygdommen ’sekundær eller reaktiv trombocytose’.
Myelofibrose (primær myelofibrose) – ’for meget bindevæv i knoglemarven’
Myelofibrose betyder ’for meget bindevæv i knoglemarven’. Ordet er sammensat af ’myelo’, der betyder knoglemarv og ’fibrose’, der betyder ’for meget bindevæv’. Tidligere blev sygdommen benævnt ’idiopatisk myelofibrose’. ’Idiopatisk’ henviser til, at sygdommen opstår uden kendt årsag. ’Sekundær myelofibrose’ kan ses som en komplikation til visse blodsygdomme.
Ved polycytæmia vera har man som regel:
Forhøjede koncentrationer i blodet af både røde og hvide blodlegemer samt blodplader. Nogle gange er det dog især en af blodcelletyperne (primært de røde blodlegemer), der dominerer billedet.
Eventuelt forstørret milt, fordi der på grund af sygdommen dannes blodceller i milten.
Ved essentiel trombocytose har man:
- Forhøjet antal blodplader i blodet
- Ofte et normalt antal hvide blodceller, men det være lidt forhøjet.
Ved myelofibrose har man især:
- Øget antal af bindevævsceller i knoglemarven.
Der kan dog også være:
- Stigning i antallet af hvide blodceller og blodplader.
- Nedsatte værdier af hvide blodceller og blodplader ses i det fremskredne myelofibrosestadium.
- Varierende grader af blodmangel (anæmi), fordi den øgede mængde bindevæv forhindrer produktionen af røde blodlegemer.
- Forstørret milt, fordi der på grund af sygdommen sendes stamceller ud i blodbanen fra knoglemarven. Disse stamceller slår sig ned i milten (og leveren), hvor de deler sig og giver derfor anledning til, at især milten vokser.
Der kan ses overgangsformer mellem de tre hovedtyper, og der kan med tiden ske en udvikling fra en type myloproliferativ sygdom til en anden.
Forsikring ved kritisk sygdom
Har du fået kræft, skal du være opmærksom på, at du måske kan få et engangsbeløb via din forsikring:
Forsikring ved kritisk sygdom
Reaktioner på en kræftdiagnose
For de fleste mennesker kommer kræftdiagnosen som et chok – også selvom man måske inderst inde har haft en mistanke om det.
Det tager tid at forholde sig til en kræftsygdom, både for en selv og for de nærmeste. Mange føler sig meget uafklarede i tiden efter, de har fået stillet diagnosen, og der kan være mange ting, man skal tage stilling til.
Man skal forholde sig til behandlingen, tilrettelæggelsen af hverdagen, indlæggelserne, ens økonomi og også muligheder for at få hjælp, både fra det offentlige og fra ens netværk. Det og meget andet kan du læse om her på hjemmesiden.
Få hjælp og mød andre
Du kan tale med en rådgiver og få hjælp til at tackle livet med kræft eller få svar på nogle konkrete spørgsmål. Du kan eventuelt kontakte den nærmeste kræftrådgivning, eller du kan ringe til Kræftlinjen.
Mange har også gavn af at tale med andre, der selv kender til livet med kræft som patient eller som pårørende. Hvis det er noget for dig, kan du møde andre online på Cancerforum, eller du kan eventuelt deltage i en gruppe på den nærmeste kræftrådgivning.
Her kan du få hjælp:
Lige fået kræft: Praktiske råd
Gode råd om at fortælle de nærmeste om sygdommen, om praktisk hjælp og økonomi samt kontakt til hospitalet.
Rådgivning
Kræftens Bekæmpelse tilbyder gratis og professionel rådgivning.
Råd til pårørende
Gode råd om at være tæt på en kræftpatient.
Cancerforum
Online mødested for patienter, pårørende og efterladte.
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og professor, dr.med. Hans Hasselbalch
Kilde: Professor, dr.med. Hans Hasselbalch, Dansk Studiegruppe for kroniske myeloide sygdomme (DSKMS), Dansk Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)
Sidst ændret: 19-12-2011
Nøgleord på siden: