Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Undersøgelser ved de kroniske myeloproliferative sygdomme

Hvis en almindelig blodprøve viser forhøjet antal røde og hvide blodceller samt blodplader, kan lægen få mistanke om en af de kroniske myeloproliferative sygdomme. En undersøgelse af knoglemarven kan fastslå den endelige diagnose.

 

Hvis lægen får mistanke om en blodsygdom på baggrund af dine symptomer, vil du få taget en blodprøve.

Ofte vil lægen i blodprøven kunne se umodne hvide blodceller, ligesom blodpladerne er abnormt store. De røde blodceller har ofte også en unormal form som en tåre.
 
Blodprøven undersøges også for en bestemt genmutation i de hvide blodlegemer. Denne såkaldte JAK2 V617F-mutation findes hos cirka 95-98 procent af alle patienter med polycytæmia vera og hos cirka halvdelen af alle patienter med essentiel trombocytose og primær myelofibrose. Læs mere om JAK2 V617F-mutationen samt om, hvad en almindelig blodprøve kan vise:

JAK2 V617F-mutation 

Blodprøver

Knoglemarvsundersøgelse lyder meget dramatisk - men er det ikke. Se video om, hvordan undersøgelsen foregår. 6:06 min.


Knoglemarvsundersøgelse
Ved fortsat mistanke skal du også have undersøgt knoglemarven. Ved at undersøge en vævsprøve fra knoglemarven kan lægen vurdere den øgede produktion af blodceller og eventuelt dannelsen af bindevæv

Ved knoglemarvsundersøgelsen undersøger lægen også kromosomforholdene. Det gør man dels for at finde de sjældne tilfælde, hvor der i virkeligheden er tale om kronisk myeloid leukæmi, dels for at få oplysninger om eventuelle andre kromosomforandringer, der kan have betydning for valget af behandling.
 
Knoglemarvsundersøgelsen bruges også til at få udelukket andre diagnoser, idet forhøjede antal blodceller kan ses ved en række andre tilstande – f.eks. tobaksrygning, hjerte-lungesygdomme og infektioner – som ikke er en af de kroniske myeloproliferative sygdomme.

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling.


Læs mere:

Knoglemarvsundersøgelse 

 

Til top
Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og professor, dr.med. Hans Hasselbalch
Kilde: Professor, dr.med. Hans Hasselbalch, Dansk Studiegruppe for kroniske myeloide sygdomme (DSKMS), Dansk Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)

Sidst ændret: 19-12-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen