De kroniske myeloproliferative sygdomme |
|
De kroniske myeloproliferative sygdomme er en samlet betegnelse for en række sygdomme i knoglemarven, der gør, at man får for mange blodceller i blodet. Sygdommene betegnes som kræftsygdomme, men de har ofte et mangeårigt godartet forløb.
Her kan du læse en kort version af teksterne om de kroniske myeloproliferative sygdomme.
Forekomst
Der opstår cirka 200-300 nye tilfælde af de kroniske myeloproliferative sygdomme om året i Danmark.
Tre typer myeloproliferative sygdomme:
- Polycytæmia vera (den hyppigste form)
- Essentiel trombocytose
- Myelofibrose (primær myelofibrose)
Sygdommene har ikke danske navne.
Årsager
Man kender ikke årsagen til de kroniske myeloproliferative sygdomme. Men de fleste patienter har en bestemt genmutation, der kaldes JAK2 V617F-mutationen.
Årsager
Symptomer
De mest almindelig symptomer er en øget tendens til blodpropper og til blødninger i f.eks. hud og slimhinder samt træthed.
Symptomer
Undersøgelser og diagnose
Hvis en blodprøve viser forhøjet antal røde og hvide blodceller samt blodplader, kan lægen få mistanke om en af de kroniske myeloproliferative sygdomme. Den endelige diagnose kan slås fast ved hjælp af en vævsprøve fra knoglemarven.
Undersøgelse
Diagnose
Behandling
Behandlingen varierer alt efter, hvilken undertype af de myeloproliferative sygdomme man har. Men et fælles mål for behandlingen er at mindske den øgede cellevækst og det forhøjede antal celler i blodet.
Behandlingen kan bestå af blodaftapninger, kemoterapi, indsprøjtninger med interferon-alpha2 (IFN-alpha2) eller eventuelt bortoperation af milten.
Langt de flest kan leve et normalt liv, selvom de er i behandling for en af de myeloproliferative sygdomme.
Behandling
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og professor, dr.med. Hans Hasselbalch
Kilde: Professor, dr.med. Hans Hasselbalch, Dansk Studiegruppe for kroniske myeloide sygdomme (DSKMS), Dansk Multidisciplinære Cancergrupper (DMCG)
Sidst ændret: 19-12-2011