Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Antistofbehandling ved Non-Hodgkin lymfom |
|
Antistofbehandling for Non-Hodgkin lymfom kan anvendes i kombination med kemoterapi eller strålebehandling. Rituximab er det mest anvendte antistof.
Antistofbehandling kan bruges som behandling af de fleste Non-Hodgkin lymfomer. Det afhænger af sygdomsaktiviteten, om antistofbehandlingen er relevant.
Antistofbehandling af Non-Hodgkin lymfom
Der er udviklet flere forskellige antistoffer, som især virker på de ondartede lymfomceller. Det mest anvendte stof er rituximab, og det kan enten anvendes alene eller i kombination med kemoterapi, der ofte giver en bedre behandlingseffekt.
Læs mere om stoffets virkning og bivirkninger på medicin.dk:
Rituximab
Radioimmunoterapi
Det er muligt at kombinere behandling med antistof og strålebehandling ved at indsprøjte et radioaktivt stof, som sætter sig på antistoffet, så cellerne bliver udsat for antistof- og strålevirkning samtidig.
Denne behandling kaldes radioimmunoterapi, og den får man ofte som engangsbehandling, men den kan også gentages på et senere tidspunkt.
Bivirkninger ved antistofbehandling
I forbindelse med indsprøjtning af antistoffet kan der opstå en allergisk reaktion, som oftest viser sig i form af feber, kulderystelser, evt. ledsaget af kvalme, opkastning, udslet og kløe, træthed og hovedpine. Disse bivirkninger forsvinder dog ofte i løbet af få timer efter antistoffet er blevet sprøjtet ind.
Ved sværere reaktioner kan der opstå astmaanfald, hævelse i ansigt og hals, høfebersymptomer og fald i blodtrykket i en periode.
Man kan også opleve rødmen og smerter i de syge lymfekirtler. For at mindske risikoen for den allergiske reaktion vil man før indsprøjtningen med antistoffet få en indsprøjtning med antihistamin og nogle gange også binyrebarkhormon.
Til top
Tilbage
Tekst: Pernille Vigild og overlæge, dr. med. Niels Ebbe Hansen
Kilde: Overlæge, dr. med. Peter de Nully Brown, Dansk Lymfom Gruppe og Danske Multidisciplinære Cancer-Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 11-01-2012
Nøgleord på siden: