Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Strålebehandling ved Non-Hodgkin lymfom |
|
Strålebehandling for Non-Hodgkin lymfom er en mulighed, hvis lymfomet sidder i et begrænset område. Både lymfomer, der kan helbredes, og kroniske lymfomer kan behandles med stråler.
Strålebehandling kan også komme på tale, hvis sygdommen sidder et sted, hvor den er til gene - f.eks. hvis lymfomet trykker på nogle nerver.
Strålebehandling ved Non-Hodgkin lymfom
Strålebehandling har ligesom kemoterapi god virkning på Non-Hodgkin lymfom. Hvis sygdommen kun sidder i et begrænset område, er strålebehandling nogle gange nok som eneste behandling. Ofte får man dog kemoterapi først for at opnå en bedre effekt.
Bivirkninger ved strålebehandling
Bivirkningerne ved strålebehandling afhænger af, hvilket område af kroppen der behandles og med hvilken dosis. Dosis ved behandling af lymfomer er relativ lille, og bivirkningerne vil som regel være forholdsvis milde.
Skjoldbruskkirtlens funktion kan blive nedsat ved bestråling af halsen. En eventuel påvirkning af skjoldbruskkirtlen kan nemt behandles ved at få skjoldbruskkirtelhormon som tabletter.
Hvis du får strålebehandling mod bughulen, kan man få kvalme og diaré.
Hvis blæren ligger i stråleområdet, kan behandlingen medføre svie og hyppige vandladninger.
Strålebehandling
Læs mere om almindelige bivirkninger
Behandling med strålebehandling kan medføre sterilitet
Hvis du skal have stråling mod underlivet, er der en risiko for sterilitet. Yngre mænd rådes derfor til at deponere sæd forud for behandlingen. For kvinder er der desuden mulighed at udtage ægceller til nedfrysning inden behandlingen.
Læs mere om behandling og sterilitet:
Behandling og evnen til at få børn
Til top
Tilbage
Tekst: Pernille Vigild og overlæge, dr. med. Niels Ebbe Hansen
Kilde: Overlæge, dr. med. Peter de Nully Brown, Dansk Lymfom Gruppe og Danske Multidisciplinære Cancer-Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 11-01-2012
Nøgleord på siden: