Sitemap
Tilføj nøgleord:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Non-Hodgkin lymfom

Non-Hodgkin lymfom er en kræftsygdom, der opstår i kroppens lymfeknuder. Der findes omkring 30 forskellige undertyper af Non-Hodgkin lymfom.
 

Her kan du læse en kort version af teksterne om Non-Hodgkin lymfom. 
 

Forekomst af Non-Hodgkin lymfom

Non-Hodgkin lymfom opstår hos ca. 950 personer om året i Danmark.

Non-Hodgkin lymfom kan forekomme i alle aldersgrupper, men tilfældene stiger fra ca. 25-års alderen.

Forekomsten af nye tilfælde af Non-Hodgkin lymfom per år er stigende, men man kender ikke årsagen til hvorfor.

Årsager
Årsagen til Non-Hodgkin lymfom er oftest ukendt.

Der er dog konstateret en øget hyppighed af Non-Hodgkin lymfom hos personer med et svækket immunforsvar, eksempelvis hos personer der har været igennem en organtransplantation.

En meget sjælden undertype lymfom, kaldet ’MALT’, hænger sammen med den bakterie, der er skyld i mavesår (helicobacter pylori).

 
Symptomer
De mest almindelige symptomer er hævede lymfeknuder, nattesved og feber samt vægttab.

 
Undersøgelser og diagnose
For at kunne stille diagnosen skal man have taget en vævsprøve fra en lymfeknude. Dette sker ofte i forbindelse med en ultralydsundersøgelse.

Derudover foretager lægerne en række scanninger (CT, MR, PET/CT) samt en knoglemarvsundersøgelse for at afgøre udbredelsen af sygdommen.

Gratis pjece om lymfekræft
Undersøgelserne skal bruges til at tilrettelægge behandlingsforløbet. Der findes ca. 30 forskellige undertyper af sygdommen med vidt forskellige sygdomsforløb og behandlingsmuligheder. 

 
Behandling

Typen af behandling og behandlingens intensitet varierer meget, afhængigt af hvilken undertype af Non-Hodgkin lymfom du har, og hvor udbredt den er.

Kemoterapi, strålebehandling, antistofbehandling og stamcelletransplantation er mulige behandlingsformer.

 

Til top

Tilbage



af Mette Tandrup Hansen og Tobias Egmose

Sidst ændret: 10-05-2012


Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen