Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Undersøgelser ved Non-Hodgkin lymfom

Ved mistanke om Non-Hodgkin lymfom får du som regel taget blodprøve, vævsprøve og en knoglemarvsprøve. Undersøgelser for hvor udbredt et Non-Hodgkin lymfom er CT-scanning, MR-scanning, PET-scanning og ultralydsscanning.
 

Formål med undersøgelser

Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.

Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.

Undersøgelser til at stille diagnosen:

 
Blodprøve
Ved at undersøge blodet kan lægerne få et indtryk af sygdommens omfang. Blodet undersøges for, om antallet af blodceller er normalt, og om lever- og nyrefunktion er normale.

Lægerne tager også en blodprøve for at måle blodets indhold af enzymet lactat dehydrogenase (LDH). Mængden af dette enzym i blodet kan sige noget om sygdomsaktiviteten.

Blodprøver

 
Vævsprøve
For at kunne stille diagnosen er det nødvendigt at tage en vævsprøve (biopsi) fra en lymfeknude. Vævsprøven kan tages ved et lille kirurgisk indgreb i lokalbedøvelse evt. med en nål under vejledning af ultralyd. Bagefter bliver vævsprøven undersøgt i mikroskop.

Illustration: Hævet lymfeknude bag øre tages ud til undersøgelse Med et lille snit tager lægen den hævede lymfeknude ud til undersøgelse i mikroskop.


Hvis lymfeknuderne er hævede på steder, der ikke er umiddelbart tilgængelige (f.eks. i bryst- og bughule), så kan lægen tage en vævsprøve gennem en nål under en ultralydsundersøgelse.

Vævsprøver (biopsi)

 
Knoglemarvsprøve
Knoglemarven er en del af lymfesystemet og lymfomcellerne kan findes i knoglemarven. Derfor undersøger lægerne også knoglemarven. Med en biopsinål tager lægerne knoglemarv ud til undersøgelse fra hoftekammen.

Man er lokalbedøvet, så det gør normalt ikke ondt at få taget en prøve af knoglemarven. Der er dog en ganske kortvarig smerte, når cellerne suges ud af knoglemarven.

Ved en knoglemarvsundersøgelse suger lægen knoglemarv ud med en nål.
Illustration: Markering på lænd af hvor prøven tages Ofte suges knoglemarvsprøven fra hoftekammen bagtil. Undersøgelsen foregår i lokalbedøvelse.

 
Knoglemarvsundersøgelse
Læs mere om knoglemarvsundersøgelsen, og se film om, hvordan knoglemarvsundersøgelsen foregår.

Til top

 
Undersøgelser for hvor udbredt Non-Hodgkin lymfom er:

  • CT-scanning
  • MR-scanning
  • PET-scanning
  • Ultralydsscanning

 
CT-scanning
Som regel skal du igennem en CT-scanning. Det er en speciel røntgenundersøgelse, hvor man tager en serie røntgenbilleder, som bliver bearbejdet af en computer. Metoden giver mere præcise billeder end en almindelig røntgenundersøgelse.

En CT-scanning bruges til at kortlægge udbredelsen af Non-Hodgkin lymfom, fordi man kan se hævede lymfeknuder i de dele af kroppen, som ikke umiddelbart er mulige at se ved en almindelig lægeundersøgelse.

CT-scanningen bruges især til at vise, om der er sygdom i brysthule og bughule samt i centralnervesystemet.

CT-scanning

 

Se film om, hvordan en MR-scanning foregår. 7:45 min.
MR-scanning
Hvis CT-scanningen ikke giver tilstrækkelig gode billeder, kan MR-scanning nogle gange være bedre. MR-scanning ligner på mange måder en CT-scanning, men er baseret på ændringer i et stort magnetfelt, som laves omkring patienten. Det betyder, at man bliver udsat for et kraftigt magnetfelt og ikke røntgenbestråling.

MR-scanning

 
PET-scanning
Ved PET-scanning kan man påvise aktiviteten i forstørrede lymfeknuder, som kan vejlede lægen i vurderingen af om en hævet lymfeknude skyldes selve lymfomsygdommen eller andre forhold.

PET-scanning

 
Ultralydscanning

Ultralydscanning er en undersøgelse af kroppens indre ved hjælp af ikke-hørbare lydbølger. Med ultralyd kan man kigge gennem kroppen uden at lave hul og det er muligt at tage en vævsprøve gennem en nål.

Undersøgelsen bliver ikke benyttet så tit, idet CT-scanning giver et mere præcist billede af lymfeknuderne.

Ved undersøgelsen kan der samtidig tages en vævsprøve (biopsi).

Ultralydsscanning

 
På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en præcis diagnose. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling. 

  

Til top

Tilbage



Tekst: Pernille Vigild og overlæge, dr. med. Niels Ebbe Hansen
Kilde: Overlæge, dr. med. Peter de Nully Brown, Dansk Lymfom Gruppe og Danske Multidisciplinære Cancer-Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 11-01-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen