Der findes forskellige typer behandling af nyren:
- Operation med fjernelse af nyren (radikal nefrektomi)
- Nyrebevarende operation ved små kræftknuder (partiel nefrektomi)
- Nyrebevarende operation ved én nyre
- Radiofrekvensbehandling (behandling med radiobølger)
- Frysebehandling (kryobehandling)
- Embolisering (behandling med et stoppende materiale i et blodkar, så blodtilførslen til nyren standses)
Hvilken behandling der er den mest velegnede afgøres i samråd med lægen.
Operation med fjernelse af nyren (radikal nefrektomi)
Hvis nyrekræften ikke har spredt sig uden for nyren, og man i øvrigt er rask, får man fjernet nyren ved en operation, der normalt varer mellem to og fire timer.
Når den ene nyre er fjernet, vil den anden nyre overtage hele funktionen. Man behøver ikke tage specielle hensyn, hvis man kun har én nyre.
Ved operationen får man som regel fjernet hele nyren sammen med knuden, hvis knuden er mere end fem cm i diameter. I nogle tilfælde får man også fjernet binyren med den omkringliggende kapsel og fedtvæv. Desuden fjerner lægen også lymfeknuder ved nyren og langs nyrens blodkar.
Det fjernede væv sendes til mikroskopisk undersøgelse og efter ca. en uge, får man den endelige diagnose.
Nogle patienter får efter operationen lagt et dræn gennem huden til det område, hvor nyren var placeret, men det er langt fra altid nødvendigt. Gennem drænet kommer overskydende blod og væske, som kan samle sig i operationsområdet. Man kan som regel få fjernet drænet dagen efter operationen.
Åben operation eller kikkertoperation
Selve operationen kan være en såkaldt ’åben’ operation, hvor man får et 20-30 cm langt operationssår eller en kikkertoperation (laparoskopisk eller robot-operation).
Ved en kikkertoperation får man to til fire operationssår à 1,5 cm længde og et cirka 5 cm langt sår, hvorigennem lægen fjerner nyren.
Cirka 5-10 procent af kikkertoperationerne ændres under operationen til en åben operation. Dette er der specielt risiko for, hvis man tidligere er opereret i bughulen. Det kan give sammenvoksninger, der besværliggør en kikkertoperation.
Efter ’åben operation’
Man er som regel indlagt tre til fire dage efter en ’åben’ operation. Herefter er de fleste sygemeldt mellem fire og seks uger afhængigt af, hvor belastet man er af operationen, og hvor fysisk krævende et arbejde man har.
Man bør også undgå at dyrke sport i de første fire uger efter operationen, men let cykling og spadsereture kan godt genoptages kort efter operationen. For at undgå dannelse af brok i operationsarret, bør man vente med at udføre tungt fysisk arbejde til to til tre måneder efter operationen.
Efter kikkertoperation
Efter en kikkertoperation er man ude af sengen på selve operationsdagen og kan udskrives en til tre dage efter operationen.
Man er væsentligt mindre belastet af operationen end ved den åbne operation på grund af de mindre operationssår. Derfor er behovet for sygemelding også kortere, men de fleste føler sig dog først klar til at gå på arbejde igen efter cirka fire uger.
Mulige komplikationer ved operationen
I forbindelse med selve operationen kan der opstå:
- blære- eller lungebetændelse, som behandles med antibiotika
- årebetændelse i benene, som forebygges med blodfortyndende medicin og støttestrømper
- blødning som dog kun sjældent medfører, at man skal have blodtransfusion
På længere sigt er der kun få bivirkninger efter operationen:
Slap bugvæg
Efter en ’åben’ operation kan man få en afslapning af bugvæggen under operationssåret. Dette skyldes, at nerverne til musklerne er skadet og ikke aktiverer musklerne. Derved bliver musklerne slappe og kan ikke holde bugvæggen på plads, der derfor buler ud. Dette fejltolkes ofte som brok, men det er alene en kosmetisk gene, der ikke kræver eller kan korrigeres ved operation.
Brok ved operationsarrene
Efter en kikkertoperation kan man få brok (udposning) i operationsarrene, hvilket kræver behandling med operation. Får man problemer med brok, kan man diskutere det med ens praktiserende læge eller den afdeling, hvor man går til kontrol.
Informeret samtykke før operation
Inden du skal opereres, vil kirurgen forklare om operationen, andre behandlingsmuligheder og risikoen ved operationen. Det er påbudt ved lov, at du får denne information og accepterer betingelserne før operationen. Det kaldes, at man afgiver informeret samtykke. Du kan eventuelt tage dine nærmeste med på råd.
Operation og informeret samtykke
Til top
Nyrebevarende operation ved små kræftknuder (partiel nefrektomi)
Hvis kræftknuden i nyren er under fire cm i diameter og ikke ligger for tæt på nyrens blodkar og urinleder, kan man i nogle tilfælde få tilbudt operation, hvor den raske del af nyren bevares.
Resultaterne med nyrebevarende operation er gode, hvis der kun er én lille kræftknude uden spredning.
Ved en nyrebevarende operation får man fjernet knuden med en bræmme af normalt væv omkring. Operationen kan foregå både som ’åben’ operation og som en kikkertoperation.
Efter nyrebevarende operation skal man gå til kontrol lidt oftere, end hvis man har fået fjernet en nyre helt.
Nyrebevarende operation ved én nyre
Lægen vil forsøge, om det er teknisk muligt at fjerne knuden og bevare resten af nyren, samtidig med at kræften bliver fjernet, hvis:
- man mangler den anden nyre
- den anden nyre fungerer dårligt
- man har anden sygdom, der kan medføre nedsat nyrefunktion
- der er kræft i begge nyrer
I meget sjældne tilfælde, hvor den eneste løsning er at fjerne den eneste fungerende nyre, kan man som erstatning for nyrernes funktion få renset blodet ved dialyse.
Til top
Radiofrekvensbehandling (behandling med radiobølger)
Ved radiofrekvensbehandling bruger lægen radiobølger, som sendes ind i knuden gennem en nål og derved varmer kræftknuden op. Metoden kaldes radiofrekvensbehandling eller RF-behandling.
Radiofrekvensbehandling er en skånsom behandlingsmetode og kan komme på tale, hvis man:
- kun har en nyre har nedsat nyrefunktion
- har nyrekræft i begge nyrer
- har små kræftknuder (op til fem cm)
- er ældre og skrøbelig og derfor ikke tåler eller ønsker operation.
Ved radiofrekvensbehandling placerer lægen – under vejledning af en CT- eller en ultralydsscanning – en nåle-elektrode i kræftknuden. Radiofrekvensbehandling foregår, mens man er i fuld bedøvelse.
Ved behandlingen opvarmes vævet svarende til en kugle på op til fem centimeter i diameter. Elektroden varmer kræftknuden op til omkring 65 grader, hvorved kræftcellerne dør. Det tager cirka en time for hvert område, der skal behandles.
I næsten alle tilfælde vil knuden blive mindre efter radiofrekvensbehandling, men der er en risiko for, at der kan være kræftceller tilbage.
Resultatet af behandlingen afhænger af, hvor udbredt kræften er i nyren på tidspunktet for behandling. Behandlingen kan gentages ved behov.
Der opstår kun sjældent komplikationer ved radiofrekvensbehandling, og man bliver som regel udskrevet dagen efter.
Til top
Frysebehandling (kryobehandling)
Ved kryobehandling placerer lægen – under vejledning af en ultralydsscanning eller ved en kikkertoperation – flere temperatur-nåle ind i kræftknuden, som fryses ned til minimum minus 40 grader i ti minutter af to omgange. Indgrebet foregår i fuld bedøvelse og varer i gennemsnit to timer.
Frysebehandling (kryobehandling) er en skånsom behandlingsmetode og kan komme på tale, hvis man:
- kun har en nyre
- har nedsat nyrefunktion
- har nyrekræft i begge nyrer
- kun har små kræftknuder på op til fem cm
- er ældre og skrøbelig og derfor ikke tåler eller ønsker operation
Frysebehandling egner sig ikke som behandlingsmetode, hvis kræften sidder nær nyrens kar.
I næsten alle tilfælde vil knuden blive mindre efter frysebehandling, men der er en risiko for, at der kan være kræftceller tilbage.
Resultatet af behandlingen afhænger af, hvor udbredt kræften er i nyren på tidspunktet for behandling. Behandlingen kan eventuelt gentages ved behov.
Der opstår kun sjældent komplikationer til frysebehandlingen og man kan som regel blive udskrevet dagen efter.
Embolisering (renal embolisation)
Behandling med embolisering bruges kun meget sjældent og oftest kun ved blødning fra kræftknuden til urinen, der ikke kan behandles på anden måde.
Ved embolisering indfører lægen et stoppende materiale i et blodkar, således at blodtilførslen til nyren stoppes. Behandlingen kan være forbundet med efterfølgende smerter.
Behandling med embolisering kan komme på tale, hvis det vil være meget risikabelt at blive opereret.
Til top Tilbage