Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Om nyrerne

Nyrekræft opstår i nyrerne. I nyrerne dannes urin, som via urinlederne ledes videre ned til blæren. Nyrerne ligger på hver sin side af rygsøjlen, opadtil bagest i bughulen.

  

Nyrerne regulerer koncentrationen af en række stoffer i organismen og udskiller kroppens affaldsstoffer og væske.

Derudover danner nyrerne hormoner, som regulerer blodtrykket og dannelsen af røde blodlegemer. Nyrerne bidrager også til D-vitamins funktion i kroppen.

Der løber cirka en liter blod gennem nyrerne hvert minut. Når blodet løber gennem nyrerne, bliver det filtreret og renset for affaldsstoffer og derefter sendt rent tilbage i kredsløb i kroppen.

Affaldsstofferne bliver udskilt i den filtrerede væske, der bliver til urin. Urinen bliver ført gennem nyrebækkenet videre gennem urinlederen ned til blæren. Herfra føres urinen gennem urinrøret ud af kroppen.

Illustration: Nyrer og urinveje
Nyrer, binyrer, nyrebækken, urinleder og blæren. Nyrerne ligger på hver side af rygsøjlen, opadtil bagest i bughulen. I nyrerne dannes urin, som ledes videre via urinlederne ned til blæren.

 
Nyrekræft opstår i nyrevævet
Nyrekræft opstår i cellerne der udgør nyrevævet. Cellerne giver sig til at vokse ukontrolleret i et område af nyren, så der dannes en knude. 

Ondartede knuder kan vokse sig uden for nyren og sprede sig gennem blod- og lymfesystemet. Der kan dog være stor forskel på, hvor aggressiv kræften er. 

Vær opmærksom på, at nyrekræft og nyrebækkenkræft er to forskellige sygdomme. Kræft i nyrebækkenet og urinlederen opstår i slimhinden (ikke i selve nyrevævet) og har flere lighedspunkter med blærekræft end med nyrekræft.

Kræft er en sygdom, der opstår i kroppens celler

Kroppen består af milliarder af celler med bestemte funktioner. Når en celle dør, skiftes den ud med en ny celle. Nye celler dannes ved, at de eksisterende celler deler sig. 
 
Men cellerne kan begynde at dele sig for meget og danne en kræftknude. Fra knuden kan kræftcellerne sprede sig via blodet eller lymfesystemet til andre dele af kroppen.

Udvikling af kræft

Til top
Tilbage  



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr.med. Gregers G. Hermann, Dansk Urologisk Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper
Illustration: Lotte Clevin

Sidst ændret: 04-08-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen