Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Behandling af tilbagefald ved nyrekræft

Kræft i nyren kan vende tilbage. Risikoen for at sygdommen vender tilbage afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling, man har fået. Læs her om symtomer på tilbagefald og mulighederne for behandling, hvis nyrekræften kommer igen.
 

Tilbagefald

Risikoen for tilbagefald efter nyrekræft er størst de første år efter endt behandling. 80-85 procent af alle tilbagefald viser sig inden for de første tre år efter operationen. 90-95 procent af tilbagefaldene viser sig inden for fem år.
 
Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for at der kommer tilbagefald.

Hvis nyrekræften kommer igen, kan det ske enten som et lokalt tilbagefald eller i form af metastaser.

Man kalder det lokalt tilbagefald, hvis kræften kommer igen i samme område, som sygdommen opstod.

Metastaser betyder, at sygdommen har spredt sig til andre dele af kroppen.

Hvis nyrekræften spreder sig, sker det oftest til lungerne, hvilket dog ikke altid giver symptomer. Nyrekræft kan også sprede sig til lymfeknuder, knogler, lever og hjernen m.m.

Vær opmærksom på kroppens signaler

!Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem kontrolbesøgene, så kontakt lægen.

 
Symptomer på tilbagefald kan være:

  • blod i urinen 
  • blodmangel 
  • alment ubehag 
  • feber 
  • vægttab uden grund 
  • andre tegn på sygdom

Undersøgelser for tilbagefald
Er der mistanke om tilbagefald, vil man som regel få taget urin- og blodprøver samt en CT-scanning af bughulen og/eller lungerne. Billederne bruges til at kontrollere, om sygdommen har spredt sig.

Ser det ud til, at sygdommen har spredt sig, kan det være, at man får taget en vævsprøve, for at lægen kan slå fast, om det drejer sig om nyrekræftceller.

Undersøgelser for nyrekræft

 
Behandling af tilbagefald
Ved tilbagefald kan man ofte få tilbudt anden behandling i form af operation, proteinkinasehæmmere, immunoterapi eller strålebehandling, hvis man kan tåle det. Nogle gange vil behandlingen være en kombination af operation og medicinsk behandling. 

Strålebehandlingen kan lindre smertegivende knoglemetastaser med en enkelt behandling. Eventuel blødning kan også behandles med strålebehandling

Hvis man har man smerter eller kvalme, kan man få medicin, der lindrer disse symptomer. Har man udtalte smerter, kan det blive aktuelt at blive tilknyttet en smerteklinik. 


Behandling af tryk på rygmarven
Metastaser fra nyrekræft kan trykke på rygmarven (medullær kompression). Symptomerne kan være rygsmerter, føleforstyrrelser og lammelser, især i benene, samt vandladnings- og eventuelt afføringsbesvær.

Får man sådanne symptomer, skal man øjeblikkelig søge læge. Behandlingen kan være operation på rygsøjlen, strålebehandling og kortvarig behandling med binyrebarkhormon. 

Læs mere om behandling af nyrekræft, der har spredt sig

 
Smertebehandling

Smerter behandles ofte i et tværfagligt samarbejde mellem urologen og specialister i smertebehandling på et smertecenter. Sådanne samarbejder mellem specialister kan have stor positiv betydning for den enkelte patient.

Smertebehandling
 

Behandling af metastaser
Hvis en kræftsygdom spreder sig til andre steder i kroppen, kaldes det metastaser. Metastaser består af samme slags kræftceller som den oprindelige kræftform, hvilket har betydning for behandlingen. Læs om behandling af metastaser her:

Levermetastaser
Kræft, der har spredt sig til leveren

Lungemetastaser
Kræft, der har spredt sig til lungerne

Hjernemetastaser
Kræft, der har spredt sig til hjernen

Knoglemetastaser 
Kræft, der har spredt sig til knoglerne

Hvis kræften ikke forsvinder

Har man én gang har haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende. 
 
Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.  
 
Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.
 
Læs mere: 

Hvis kræften kommer igen

At leve med uhelbredelig kræft

 


Til top
Tilbage  



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr.med. Gregers G. Hermann, Dansk Urologisk Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper

Sidst ændret: 05-08-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen