Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Blod i urinen er det mest almindelige tegn på kræft i nyren og forekommer hos mere end halvdelen af alle nyrekræftpatienter.
Ofte opdager man pludseligt, at urinen er rød, og symptomet kan komme og gå.
Blod i urinen og smerter i lænden
Nogle gange kan blodet klumpe sig sammen i urinlederen eller blæren og give smerter i lænden. Smerterne kan eventuelt stråle ned mod lysken og i den nederste del af bughulen.
Blod i urinen kan også være i så små mængder, at det ikke kan ses med det blotte øje, men kun kan afsløres ved, at lægen undersøger urinen nærmere.
Smerter eller 'udfyldning' i den ene side af lænden kan være tegn på kræft i nyren, men der er mange andre sygdomme i nyren, i bughulen, musklerne og knoglerne, der kan give denne form for gener.
Sjældent opdager man selv en hævelse i lænden, som skyldes kræftknuden.

Gå til lægen, hvis du har disse symptomer:
- blod i urinen (langt det hyppigste symptom)
- dumpe smerter i lænden
- 'udfyldning' i lænden
- træthed uden grund
- uforklaret vægttab
Ved mistanke om kræft i nyren vil lægen henvise til en speciallæge i urinvejssygdomme (urologi).
Husk, at blod i urinen også kan skyldes andet end nyrekræft, f.eks. blærekræft, nyresten, blærebetændelse eller forstørret blærehalskirtel (prostata).
Symptomer på kræft
Det kan være symptomer som træthed, vægttab og påvirket almentilstand.
De ukarakteristiske symptomer, der hver for sig kan synes harmløse, er skyld i, at mange tilfælde af kræft i nyren først bliver opdaget, når sygdommen har nået at udvikle sig.
Der kan også opstå en øget produktion af en række hormoner, som blandt andet kan medføre forhøjet blodtryk og for høj blodprocent (polycytæmi).
Det behøver ikke at være kræft
Næsten alt, der kan være symptomer på kræft, kan ligeså godt være symptomer på noget andet.
Men det er vigtigt at søge læge og blive undersøgt, så man kan slippe mistanken eller blive behandlet, hvis der er tale om kræft.
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr.med. Gregers G. Hermann, Dansk Urologisk Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper
Sidst ændret: 04-08-2011
Nøgleord på siden: