Der findes flere forskellige typer operation:
- Brænding af små og større kræftknuder (elektrokirurgi)
- Operation med fjernelse af stykke af urinlederen (ureterektomi)
- Operation med fjernelse af knude i nyrebækkenet
- Operation med fjernelse af hele nyren og urinlederen (nefro-ureterektomi)
Valget af operationstype afhænger af kræftknudens placering og sygdomsstadie.
Brænding af små og større kræftknuder (elektrokirurgi)
Har man kun små knuder i nyrebækkenet eller urinlederen, kan de til tider brændes væk elektrisk gennem et tyndt kikkertrør (ureteroskop). Kikkerten føres ind gennem urinrøret og blæren, og lægen fører derefter en elektrode op gennem kikkerten. Når der sættes strøm til elektroden, og spidsen berører knuden, opvarmes kræftvævet, hvormed det går til grunde.
Har man større knuder i nyrebækkenet, kan de undertiden fjernes gennem en større kikkert, som man får ført ind fra siden igennem nyren til nyrehulrummet. Når der sættes strøm til elektroden, skærer den sig igennem kræftvævet, og på den måde kan lægen gradvist brænde stykker af knuden, indtil den er væk.
Behandling gennem kikkert kræver som regel fuld bedøvelse, og man vil som regel skulle være indlagt et par dage.
Det kan være vanskeligt at få fjernet større knuder gennem et kikkertrør, og i nogle tilfælde kan selv mindre knuder sidde et sted, hvor det er vanskeligt for lægen at komme til med kikkerten. I så fald vil man blive tilbudt at få fjernet nyren.
Operation med fjernelse af stykke af urinlederen (ureterektomi)
Hvis kræftknuden er lille og kun sidder i urinlederen, er det i nogle tilfælde muligt, at man kan nøjes med at få fjernet det syge stykke af urinlederen, hvorefter lægen syr de to ender sammen.
Hvis kræftknuden kun er i den nedre del af urinlederen, kan man få fjernet den syge del af urinlederen og få syet den resterende urinleder fast i blæren igen.
Nogle gange er det nødvendigt også at få fjernet en lille del af blæren.
Operationen foregår under fuld bedøvelse og oftest som en ’åben’ operation, og man er som regel indlagt fire til seks dage.
Operation med fjernelse af knude i nyrebækkenet
Hvis det er meget vigtigt at bevare nyrevæv, f.eks. hvis man kun har én nyre eller nedsat nyrefunktion, kan man få foretaget en operation, hvor kirurgen åbner nyrebækkenet, fjerner knuden og syr nyrebækkenet sammen igen.
Operationen foregår i fulde bedøvelse og kræver, at man skal være indlagt et par dage.
Operation med fjernelse af hele nyren og urinlederen (nefro-ureterektomi)
Kræft i nyrebækkenet kan være placeret sådan, at det er nødvendigt, at man får fjernet hele den ene nyre med tilhørende urinleder. Fjernes den ene nyre, kan den anden nyre uden problemer opretholde den nødvendige nyrefunktion.
I ekstremt sjældne tilfælde, hvor man kun har en nyre, og hvor det viser sig nødvendigt at fjerne den, kan blodet renses i en kunstig nyre. Dette kaldes dialyse.
Ved operationen får man som regel fjernet hele nyren sammen med urinlederen. Desuden fjerner lægen også lymfeknuder ved nyren og langs nyrens blodkar. Operationen varer mellem to og fire timer.
Det fjernede væv sendes til mikroskopisk undersøgelse og efter cirka en uge, får man den endelige diagnose.
Nogle får efter operationen lagt et dræn gennem huden til det område, hvor nyren var placeret, men det er langt fra altid nødvendigt. Gennem drænet fjernes overskydende blod og væske, som kan samle sig i operationsområdet. Man kan som regel få fjernet drænet dagen efter operationen.
Desuden får man et kateter til blæren, som man beholder i en til tre dage.
'Åben' operation eller kikkertoperation
Selve operationen kan være en såkaldt ’åben’ operation, hvor man får et 20-30 cm langt operationssår eller en kikkertoperation (laparoskopisk operation).
Ved en kikkertoperation får man to til fire operationssår på halvanden cm længde og et cirka fem cm langt sår, hvorigennem lægen fjerner nyren.
Cirka fem-ti procent af kikkertoperationerne ændres under operationen til en åben operation. Dette er der specielt risiko for, hvis man tidligere er opereret i bughulen, hvilket kan give sammenvoksninger, der besværliggør en kikkertoperation.
Efter ’åben’ operation
Man er som regel indlagt tre til fem dage efter en ’åben’ operation. Herefter er de fleste sygemeldt mellem fire og seks uger afhængigt af, hvor belastet man er af operationen, og hvor fysisk krævende et arbejde man har.
Man bør også undgå at dyrke sport i de første fire uger efter operationen, men let cykling og spadsereture kan man godt genoptage kort efter operationen.
For at undgå dannelse af brok i operationsarret, bør man vente med at udføre tungt fysisk arbejde til to til tre måneder efter operationen.
Efter kikkertoperation
Efter en kikkertoperation er man ude af sengen på selve operationsdagen og kan udskrives en til tre dage efter operationen. Man er væsentligt mindre belastet af operationen end ved den åbne operation på grund af de mindre operationssår. Derfor er behovet for sygemelding også kortere, men de fleste føler sig dog først klar til at gå på arbejde igen efter cirka fire uger.
Mulige komplikationer ved operationen
I forbindelse med selve operationen kan der opstå:
- blære- eller lungebetændelse, som behandles med antibiotika
- årebetændelse i benene, som forebygges med blodfortyndende medicin og støttestrømper
- blødning, som dog kun sjældent medfører, at man skal have blodtransfusion
På længere sigt er der kun få bivirkninger efter operationen.
Slap bugvæg
Efter en ’åben’ operation kan man få en afslapning af bugvæggen under operationssåret. Dette skyldes, at nerverne til musklerne er skadet og ikke aktiverer musklerne. Derved bliver musklerne slappe og kan ikke holde bugvæggen på plads, der derfor buler ud. Dette fejltolkes ofte som brok, men det er alene en kosmetisk gene, der ikke kræver eller kan korrigeres ved operation.
Brok ved operationsarrene
Efter en kikkertoperation kan man få brok (udposning) i operationsarrene, hvilket kræver behandling med operation. Får man problemer med brok, kan man diskutere det med ens praktiserende læge eller den afdeling, hvor man går til kontrol.
Informeret samtykke før operation
Inden du skal opereres, vil kirurgen forklare om operationen, andre behandlingsmuligheder og risikoen ved operationen. Det er påbudt ved lov, at du får denne information og accepterer betingelserne før operationen. Det kaldes, at man afgiver informeret samtykke. Du kan eventuelt tage dine nærmeste med på råd.
Operation og informeret samtykke
Strålebehandling eller kemoterapi
Efter operationen bliver man i nogle tilfælde tilbudt supplerende behandling i form af strålebehandling eller kemoterapi.
Til top
Tilbage