Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Hvis kræften har spredt sig til lymfeknuderne, bliver man efter operation for kræft i nyrebækkenet og urinlederne nogle gange tilbudt kemoterapi.
Formålet med kemoterapien er at ramme eventuelle efterladte kræftceller og på den måde mindske risikoen for, at sygdommen vender tilbage.
Behandling hvis kræften har spredt sig uden for nyrebækkenet eller urinledere
Kemoterapi kan komme på tale:
- Hvis sygdommen har spredt sig uden for urinlederen og nyrebækkenet
- Ved tilbagefald efter at man har fået fjernet nyren og urinlederen ved en operation
- Hvis det ikke er muligt at fjerne urinlederen og nyrebækkenet ved en operation
Som regel fungerer kemoterapi til urinlederen og nyrebækkenet som en lindrende og livsforlængende behandling.
Det er dog vigtigt at understrege, at en lille del af patienterne fortsat er i live og uden tegn på sygdommen fem år efter behandlingen med kemoterapi.
Kemoterapi er medicin, der angriber kræftceller. Der findes mange typer kemoterapi, og der er stor forskel på, hvordan de virker i kroppen.
Nogle typer kemoterapi rammer alle celler, der deler sig hurtigt. Kræftceller deler sig hurtigt, men det gør også nogle af kroppens normale celler. Derfor kan visse former for kemoterapi give bivirkninger som hårtab, kvalme, infektioner og problemer med slimhinderne.
Andre typer kemoterapi rammer mere målrettet og giver færre eller helt andre former for bivirkninger.
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får.
Kemoterapi
Kombinationsbehandling – to typer kemoterapi
Som regel får man af en blanding af kemoterapistofferne cisplatin og gemcitabin – typisk i seks serier fordelt over 18-24 uger.
Kemoterapi er en forholdsvis belastende behandling for hele kroppen, og derfor er man nødt til at være ved nogenlunde godt alment helbred. Er man svækket af sygdom eller alder, vil det ofte ikke være muligt at få tilbudt kemoterapi.
Bivirkninger ved kemoterapi
De mest almindelige bivirkninger ved kemoterapistofferne cisplatin og gemcitabin er:
- træthed
- nedsat appetit
- nedsat immunforsvar
- påvirkning af antallet af blodplader
- hårtab
- påvirkning af følenerver
- påvirkning af nyrefunktion
Man får oftest kemoterapien under en ganske kort indlæggelse og/eller ambulante besøg.
De første dage efter man har fået kemoterapi, er man som regel væsentligt påvirket og belastet af behandlingen. Men i den resterende tid vil en del kunne leve næsten, som de plejer.
Behandling alene med gemcitabin ved nedsat nyrefunktion
Har man i forvejen svært nedsat nyrefunktion, kan man muligvis ikke tåle behandling med stoffet cisplatin, som da kan erstattes af carboplatin. Hvis man ikke tåler carboplatin, får man kun en type kemoterapi, nemlig stoffet gemcitabin.
Skal man behandles med gemcitabin alene sker det også i seks serier fordelt over 18-24 uger.
Bivirkningerne er dog betydeligt mindre end ved kombinationsbehandling.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Gemcitabin (Gemzar®)
Cisplatin
Carboplatin
Til top Tilbage