Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Kontrol efter behandling for kræft i nyrebækken og urinledere foregår så vidt muligt ens i hele landet og efter de nationale retningslinjer.
Kontrollen foregår på urologisk afdeling oftest hver fjerde, ottende eller tolvte måned, hvis man ikke har haft spredning af sygdommen.
Hvad sker der ved kontrolbesøg?
Ved kontrolbesøgene taler man med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
Hvordan man præcist bliver undersøgt ved kontrolbesøgene, afhænger af sygdommens forløb, og hvilken behandling man har været igennem.
Kontrolundersøgelser efter nyrebevarende operation
Hvis nyren er bevaret, er der en risiko for, at der kan komme nye kræftknuder i nyrebækkenet og urinlederne. I sjældne tilfælde kan der udvikle sig kræft i nyrebækkenet og urinlederne i den anden side.
Derfor er det som regel nødvendigt, at man får den tilbageværende nyre kontrolleret med røntgenfotografering (CT-scanning).
Jo før eventuelle nye knuder bliver opdaget, jo nemmere er de at behandle.
Undersøgelse for eventuel kræft i blæren
Cellerne i slimhinden i nyrebækkenet og urinlederne er af samme type, som cellerne i blærens slimhinde. Hvis man har haft en kræftknude i nyrebækkenet og urinlederne, er der derfor også en lille risiko for, at der senere kan opstå kræft i blæren.
Derfor er det nødvendigt med 4-12 måneders mellemrum at gå til kontrol, for at lægen kan holde øje med, om der er opstået knuder i blæren.
Kontrollen vil oftest foregå ved, at man får en kikkertundersøgelse af blæren. Opstår der knuder i blæren, vil de i de fleste tilfælde kunne 'brændes væk’ gennem et fleksibelt kikkertrør (cystoskop).
|
|
|
Fleksibel kikkert (cystoskop), der bruges til at undersøge blæren. |
Kontrolundersøgelser efter kemoterapi
Har man fået kemoterapi som lindrende behandling af kræft, der har spredt sig uden for nyrebækkenet og urinlederne, kan man ved kontrolbesøgene får foretaget kikkertundersøgelse af blæren og CT-scanning af bughulen.
Hvis lægen finder kræft ved kontrolundersøgelserne, kan man blive tilbudt operation og/eller lindrende strålebehandling.
Vær opmærksom på kroppens signaler
Man bør henvende sig til den afdeling, hvor man går til kontrol, hvis man f.eks. oplever:
- blod i urinen
- dumpe smerter i siden af lænden
- hyppig vandladningstrang og smerter ved vandladningen
- tilbagevendende urinvejsinfektioner
- træthed uden grund
- vægttab uden grund
Spørgsmål til lægen
Kontrolbesøgene er en god anledning til, at man tager sine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive sine spørgsmål ned i forvejen, og man kan også tage en pårørende med til samtalen.
En kvinde fortæller:
'Man synes, at når man er i behandling, så sker der noget. Der kæmpes for, at kræften skal forsvinde. Men så er det, den svære tid kommer: Ventetid på kontrol. Jeg tror altid det vil være svært.
Jeg skal selv til kontrol nu – og så kommer perioden for mig, hvor jeg føler, at jeg har alle mulige symptomer'.
Gør opmærksom på symptomer eller gener
Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.
Behandling af bivirkninger eller gener
Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Man kan også få justeret sin medicin, hvis der er behov for det.
Hvis man har problemer efter afsluttet behandling, kan man få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, samt blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.
Gode råd om at gå til kontrol
-
Inden du afslutter behandlingen, så tal med lægen om, hvor tit du skal komme til kontrol, og hvilke undersøgelser du skal igennem ved kontrolbesøgene.
-
Spørg, om der er særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte, hvis symptomerne opstår.
-
Skriv ned, hvordan du har haft det siden sidste kontrol og giv denne viden videre til lægen.
-
Tag en pårørende eller en ven med til kontrolbesøgene – det er en god støtte for mange.
Læs mere:
At være i kontrolforløb
Læs om at gå til kontrol og få gode råd om genoptræning, motion, kost, seksualitet og senfølger efter kræft.
Arbejde og pension
Læs om sygedagpenge og pension samt om mulighederne for at vende tilbage til arbejdsmarkedet på forskellige vilkår.
Til top
Tilbage