Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Symptomer, undersøgelser og diagnose ved kræft i nyrebækkenet og urinlederne |
|
Her kan du læse kort om symptomer, undersøgelser og diagnose i forbindelse med kræft i nyrebækkenet og urinlederne.
Symptomer
Blod i urinen er det mest almindelige tegn på kræft i nyrebækkenet og urinlederne og kan være det eneste symptom. Blødningerne er som regel ikke konstante.
Symptomer på kræft i nyrebækkenet og urinlederne
Undersøgelser
Hvis den praktiserende læge har mistanke om kræft i nyrebækkenet og urinlederne, bliver man henvist til nærmere undersøgelse hos en urolog (urinvejskirurg). Lægen vil spørge til ens vandladning og eventuelle smerter i lænden og føle efter, om der er ømhed ved nyrerne. Man vil få foretaget en røntgenundersøgelse af nyrer og urinveje (CT-urografi) og en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi).
Måske vil man blive indlagt til kikkertundersøgelse af urinlederen og nyrebækkenet (ureteroskopi)
Undersøgelser ved kræft i nyrebækkenet og urinlederne
Diagnose
Man kan først få stillet diagnosen kræft i nyrebækkenet og urinlederne, når en vævsprøve (biopsi) viser, at der er kræftceller tilstede. I så fald vil man få foretaget en række undersøgelser for at fastslå, hvor udbredt sygdommen er.
Diagnose og stadieinddeling af kræft i nyrebækkenet og urinlederne
Tidsfrister for undersøgelser og behandling
Hvis din læge har mistanke om, at du måske har en kræftsygdom, bliver du henvist til et 'pakkeforløb'. I et pakkeforløb står der bl.a., hvilke undersøgelser man skal igennem, og hvordan behandlingen skal forløbe.
Pakkeforløb for kræft
Læs mere om, hvad et pakkeforløb er.
Beskrivelser af pakkeforløb
På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde det pakkeforløb, der gælder for din sygdom.
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Overlæge dr.med. Gregers G. Hermann, Dansk Urologisk Cancer Gruppe, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper
Sidst ændret: 26-04-2012
Nøgleord på siden: