Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Hvis den praktiserende læge har mistanke om kræft i nyrebækkenet og urinlederne, bliver man henvist til nærmere undersøgelse hos en urolog (urinvejskirurg).
Formål med undersøgelser
Nogle undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej.
Andre undersøgelser har til formål at finde ud af, hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig.
Lægen vil spørge til ens vandladning. Ved smerter i lænden vil lægen spørge om, hvordan smerterne føles, og hvor de præcist sidder.
Desuden føler lægen efter, om der er ømhed, hvor nyrerne sidder, eller om der måske kan føles en knude. Man får også taget blodprøver og undersøgt sin urin for blod og eventuelle kræftceller.
Ved hjælp af en række undersøgelser kan lægen få mere viden om sygdommens karakter. De første undersøgelser er som regel røntgenundersøgelse af nyrer og urinveje (CT-urografi) og en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi).
I nogle tilfælde får man også foretaget en kikkertundersøgelse af nyrebækkenet og urinlederne (ureteroskopi) og en supplerede røntgenundersøgelse kaldet retrograd pyelografi. Dette sker under indlæggelse og i fuld bedøvelse.
Røntgenundersøgelse af nyrer og urinveje (CT-urografi og urografi)
CT-urografi og urografi er to former for røntgenundersøgelser, der ved hjælp af kontraststof kan vise nyrerne, urinlederne og blæren på et røntgenbillede.
Hvis man har blod i urinen, bliver man som regel først undersøgt med CT-urografi muligvis i kombination med en kikkertundersøgelse af blæren.
Undersøgelserne foregår ved, at man får sprøjtet et kontraststof ind i en blodåre i armen. Kontraststoffet udskilles koncentreret i nyrerne, og da røntgenstrålerne ikke kan gå igennem kontraststoffet, kommer der en aftegning af nyrerne og nyrehulrummet på røntgenbillederne.
En CT-urografi kan blandt andet vise, om man har sten i nyrer og urinveje, om urinen har svært ved at løbe fra nyren, eller om man har en knude i nyren, nyrebækkenet eller urinlederne.
CT-scanningen kan oftest vise, om en eventuel knude har bredt sig uden for nyrebækkenet eller urinlederne og er derfor velegnet, når lægen skal stadieinddele sygdommen.
I sjældne tilfælde kan lægen ud fra knudens størrelse og udseende på en CT-scanning se, at det drejer sig om en knude, som ikke nødvendigvis behøver at blive fjernet. Men i langt de fleste tilfælde vil en knude i nyrebækkenet være en knude, der skal behandles. Læs mere om, hvordan røntgenundersøgelse af nyrer og urinveje foregår:
CT-urografi og urografi
Til top
Supplerende røntgenundersøgelse (pyelografi)
Hvis røntgenbilledet giver mistanke om, at der er en knude i nyrebækkenet eller urinlederne, får man i nogle tilfælde foretaget en supplerende røntgenundersøgelse, kaldet pyelografi.
Pyelografi foregår ved, at lægen gennem et kikkertrør i blæren fører et tyndt plastikrør op gennem urinlederen til nyrebækkenet. Derefter sprøjtes kontraststof direkte ind i nyrehulrummet, hvorefter der tages røntgenbilleder af nyren.
Kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi)
Da en knude i nyrebækkenet eller urinlederen ofte er ledsaget af en knude i blæren, vil man ofte blive tilbudt en undersøgelse af blæren med en fleksibel kikkert (cystoskop).
Kikkerten er en tynd og bøjelig slange med lys, der føres gennem urinrøret til blæren. Gennem kikkerten kan lægen se det indre af urinrøret og blæren.
Inden en kikkertundersøgelse af blæren bliver man lokalbedøvet i urinrøret. Selve undersøgelsen varer 3-5 minutter og kan være let ubehagelig, men giver normalt ikke smerter.
 |
| Fleksibel kikkert (cystoskop), der bruges til at undersøge blæren. |
Til top
Kikkertundersøgelse af nyrebækkenet og urinlederne (ureteroskopi)
Ureteroskopi er en kikkertundersøgelse af nyrebækkenet og urinlederne.
Kikkerten, der er tynd og bøjelig, føres ind gennem urinrøret, og lægen kan gennem ureteroskopet se det indre af blæren, urinlederne og nyrebækkenet og derved afklare endeligt, om der er en kræftknude i nyrebækkenet eller urinlederne.
Undersøgelsen foregår, mens man er i fuld bedøvelse.
Vævsprøve
Hvis kikkertundersøgelsen viser en knude i nyrebækkenet eller urinlederne, tager lægen en vævsprøve fra knuden med en tang via kikkerten.
Det fjernede væv bliver sendt til undersøgelse i mikroskop, så man kan se, om der er tale om kræft i blæren. Læs mere om vævsprøver her:
Vævsprøve
Bestemmelse af nyrefunktionen (renografi)
Hvis man skal have fjernet den ene nyre på grund af kræft, skal man være sikker på, at den anden nyre kan dække den samlede nyrefunktion. Det gør lægen ved hjælp af en renografi, der fortæller, hvor godt de to nyrer fungerer i forhold til hinanden.
Normalt yder hver nyre halvdelen af den samlede nyrefunktion.
Ved en renografi får man sprøjtet en lille dosis radioaktivt stof ind i en blodåre. Stoffet koncentreres i nyrerne. Lægen sammenligner de to nyrers funktion ved at følge, hvor hurtigt stoffet koncentreres og udskilles i de to nyrer.
Den samlede nyrefunktion vurderer lægen ud fra en blodprøve (serum kreatinin) og bestemmer den siden nøjagtig ud fra en såkaldt clearance-undersøgelse.
Ved en clearance-undersøgelse får man taget blodprøver med bestemte tidsintervaller, for at lægen kan måle, hvor meget blod nyren kan rense i timen. Det vil sige en vurdering af den samlede nyrefunktion.
Til top
Tilbage