Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd, men ses sjældent hos mænd under 50 år. Derefter stiger risikoen i takt med alderen. Antallet af nye tilfælde per år er stærkt stigende, hvilket hovedsagligt skyldes, at man er blevet bedre til at opdage sygdommen.
Forekomsten af prostatakræft er særlig høj i USA, Skandinavien og Australien, men lav i Asien og Indien. Afroamerikanere har 40 procent større risiko for at få prostatakræft sammenlignet med hvide amerikanske mænd.
Arvelighed
Forskerne skønner, at prostatakræft er arvelig i mindre end 10 procent af alle tilfælde. Arvelig prostatakræft opstår typisk inden 55-års alderen, men ellers er der ikke påvist nogen forskel på den arvelige form for kræft i prostata sammenlignet med den ikke-arvelige form.
Der er sammenhæng mellem antallet af familiemedlemmer med prostatakræft og risikoen for selv at få sygdommen.
Risikoen for, at en mand udvikler kræft i prostata, er mere end fordoblet, hvis to familiemedlemmer (f.eks. far eller bror) har sygdommen. Risikoen er mere end 10 gange øget i forhold til resten af befolkningen, hvis tre eller flere nære slægtninge (far, farbror, farfar, bror, morfar eller morbror) har haft prostatakræft.
Hvis man har to eller flere førsteledsslægtninge (far og brødre) med kræft i prostata, bør man få målt sit PSA-tal en gang om året.
PSA står for Prostata Specifikt Antigen og er et protein, der kan måles i blodet. PSA-målingerne bør sættes i gang, når man er fem år yngre end den alder, ens slægtninge havde, da sygdommen blev konstateret – med mindre sygdommen på daværende tidspunkt var fremskreden.
Måling af PSA (Prostata Specifikt Antigen)
Læs om, hvad PSA-tal kan bruges til, og hvordan PSA-værdien i blodet vurderes.
Mistanken om, at prostatakræft er arvelig, er især til stede, hvis:
- Der er tre eller flere tilfælde af prostatakræft hos førstegrads slægtninge (far, brødre, sønner) og hos andengrads slægtninge i faderens familie (farfar, farbrødre) eller moderens familie (morfar, morbrødre)
- Der er prostatakræft i familien i to eller flere generationer efter hinanden
- Man har to slægtninge med prostatakræft diagnosticeret før 50-års alderen
- Der er flere tilfælde af prostatakræft og brystkræft og/eller æggestokkræft i familien
Genetisk rådgivning for prostatakræft
Det er som hovedregel endnu ikke muligt at tilbyde genetisk test for prostatakræft.
Den eneste undtagelse er familier med arvelig bryst- og æggestokkræft, der har en mutation i BRCA1- og BRCA2-generne. Disse mutationer medfører hos mænd en øget risiko for prostatakræft. Det gælder især ved mutation i BRCA2-genet.
Genetisk analyse for BRCA1- og BRCA2-generne
Man kan kontakte sin egen læge for at få en henvisning til et genetisk rådgivningscenter, hvis man er bekymret for, om der er arvelig prostatakræft i ens familie.
Genetisk rådgivning indebærer, at man får udarbejdet et slægtsskema, hvor alle kendte sygdomsforløb i familien bliver optegnet. Skemaet danner grundlag for en risikovurdering.
Genetisk analyse består i en undersøgelse af en blodprøve fra én i familien, som mistænkes for at have eller have haft arvelig prostatakræft.
Blodprøven bliver undersøgt for eventuelle mutationer i generne BRCA1 og BRCA2. Eventuelt bliver blodprøven gemt til fremtidig genetisk analyse, idet man ved, at arvelig prostatakræft kan skyldes en række andre gener (f.eks. HPC1, HPCX, HPC2, PCAP, RNAseL), men hvor det endnu ikke er muligt at tilbyde genetisk analyse.
Hvis lægen finder en mutation i f.eks. BRCA2-genet, kan raske slægtninge herefter blive tilbudt gentest for at se, om de har arvet mutationen og dermed har en forøget risiko for prostatakræft.
Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning?
Nogle kræftpatienter overvejer at få genetisk rådgivning, fordi de er bange for, at sygdommen er arvelig. Læs mere her.
Kostens betydning
Kost med et højt indhold af rødt kød, mange mælkeprodukter og animalsk fedt er mulige risikofaktorer i forhold til prostatakræft. Men forskerne har ikke kunnet påvise specifikke ting i kosten, der kan medføre eller beskytte mod prostatakræft. Derimod kan tilberedningen af kosten have en betydning, da branket kød kan indeholde potentielt kræftfremkaldende stoffer.
Kalk øger risikoen
Forskning viser, at et højt indtag af kalk (calcium) øger risikoen for prostatakræft. Risikoen er størst, hvis man indtager kalk som kosttilskud uden vitamin D og i en dosis, der er over det anbefalede daglige niveau. Der er en stigende risiko for fremskreden prostatakræft, hvis man indtager to gram kalk eller mere om dagen.
Selen beskytter ikke
Nogle undersøgelser har vist, at et lavt niveau af selen i blodet kan øge risikoen for visse kræftsygdomme, bl.a. prostatakræft. Men det er også vist, at for høje niveauer af selen i blodet øger risikoen for at dø af en kræftsygdom.
En stor amerikansk lodtrækningsundersøgelse med over 35.000 mænd er blevet stoppet før tid. Forskerne fandt nemlig ikke nogen beskyttelse af selen mod prostatakræft. Undersøgelsen påviste en overdødelighed blandt den del af patienterne, som fik selen i en dosis på 200 mikrogram om dagen – fire gange den anbefalede daglige dosis.
Selen
Læs mere om, hvad selen er, og hvordan mineralet virker
Mælk
Der er en mulig sammenhæng mellem en høj indtagelse af mælk og udviklingen af prostatakræft. Det kan hænge sammen med, at en kost med et højt indhold af kalk sandsynligvis øger risikoen for prostatakræft.
Men når det handler om kræft generelt, kan man på nuværende tidspunkt hverken fraråde eller anbefale mælk. Der er ikke nogen overbevisende sammenhæng mellem mælk og udvikling af kræft, når man ser samlet på befolkningsundersøgelserne.
Overordnet set, så udvikler mennesker, der drikker meget mælk ikke oftere (eller sjældnere) kræft, end mennesker der drikker lidt eller ingen mælk.
Mælk og kræft
Læs mere om sammenhængen mellem mælk og kræft
D-vitamin beskytter måske
Nogle undersøgelser tyder på, at D-vitamin beskytter mod udvikling af prostatakræft, ligesom at D-vitamin i store doser indgår i forsøgsbehandling af sygdommen.
Erfaringerne med D-vitamin er endnu ikke så solide, at de kan danne basis for anbefalinger om kosttilskud med D-vitamin.
D-vitamin
Læs mere om, hvad man i dag ved om D-vitamin
Røde og gule farvestoffer i planter beskytter måske
I eksperimentelle studier har forskere påvist, at røde og gule farvestoffer i planter (karotinoider) kan have en hæmmende effekt på prostatakræft. Enkelte studier har vist en forebyggende effekt ved indtagelse af tomater eller tomatbaserede produkter. En teori går ud på, at den gunstige virkning kan tilskrives stoffet lycopen, der giver tomaten dens røde farve.
Undersøgelserne er dog ikke så sikre, at de kan betragtes som kostråd.
Overvægt og fedme øger risikoen for at udvikle og dø af prostatakræft
Nyere forskning peger mod, at risikoen for udvikling af prostatakræft er let øget hos overvægtige og fede mænd. sammenhængen er tydeligst hos de mænd, hvor kræften først er blevet diagnosticeret i et fremskredent stadie. Ligeledes er der i USA en tydelig sammenhæng mellem overvægt/fedme og dødelighed ved prostatakræft.
Motion medfører lavere dødelighed
Amerikanske forskere har fulgt 51.529 mænd med information om sygdom og aktivitetsoplysninger siden 1986. Deltagerne havde ved starten ikke kræft og udfyldte hvert andet år spørgeskemaer om nye diagnoser og information om deres livsstil før og efter diagnose. I alt 2.705 mænd fik prostatakræft uden spredning i perioden 1990 til 2008.
Hos disse mænd med prostatakræft fandt man, at moderat fysisk aktivitet medførte generelt lavere dødelighed, og at mere intensiv fysisk aktivitet kunne nedsætte dødeligheden på grund af prostatakræft.
Ved intensiv motion forstod forskerne cykling, tennis, jogging eller svømning omkring tre timer og derover om ugen. Mænd, der motionerede energisk både før og efter diagnosen, havde den laveste risiko.
Studiet giver ikke svar på, hvilke mekanismer ved motionen der giver den gavnlige effekt.
Arbejdsmiljø
Man kender ikke stoffer i arbejdsmiljøet, der med sikkerhed vides at øge risikoen for prostatakræft. Der er dog mistanke om, at natarbejde kan øge risikoen.
Til top
Tilbage