Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Bortoperation af testikler (kirurgisk kastration) som behandling af prostatakræft

Ved en enkel operation kan man få testiklerne helt eller delvist opereret væk, så produktionen af testosteron hører op. Operationen kaldes 'orkiektomi' og kan som regel foregå i lokalbedøvelse, så det er sjældent nødvendigt at blive indlagt.

  

Fordelen ved operationen er, at man i de fleste tilfælde kan undgå at tage tabletter eller indsprøjtninger resten af livet.

Informeret samtykke før operation

Inden du skal opereres, vil kirurgen forklare om operationen, andre behandlingsmuligheder og risikoen ved operationen. Det er påbudt ved lov, at du får denne information og accepterer betingelserne før operationen. Det kaldes, at man afgiver informeret samtykke. Du kan eventuelt tage dine nærmeste med på råd.

Operation og informeret samtykke

Bivirkninger ved bortoperation af testiklerne
Når testiklerne fjernes, producerer man ikke længere det mandlige kønshormon testosteron. Dermed forsvinder lysten til sex og evnen til at få rejsning.
 
Mange mænd oplever også hedeture, som ofte kan dæmpes medicinsk. De fleste tager et par kilo på i vægt, og skægvæksten bliver mindre. Stemmen bliver derimod ikke lysere, som nogle mænd er urolige for.
 
Kastration kan medføre en øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud på grund af en øget afkalkning af knoglerne. Man bør derfor tage kalk og D-vitamin som kosttilskud.

En del mænd bliver mindre initiativrige og har mindre lyst til aktiviteter, som de tidligere syntes om. Dette er en bivirkning, som er fælles for alle de midler, der fjerner testosteron fra kroppen.


Medicin mod knogleskørhed efter kastration
Mænd med prostatakræft uden spredning, der er blevet behandlet med antihormonbehandling eller fjernelse af testiklerne, kan nedsætte risikoen for knoglebrud med medicin kaldet denosumab (Prolia®, Xgeva®).

Denosumab er et antistof, der kan hæmme knoglenedbrydning og nedsætte risikoen for brud. Behandlingen gives som indsprøjtning hvert halve år. Behandlingen bør suppleres med et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin.

Behandlingen kan måske øge risikoen for infektioner. Man bør opretholde en god mundhygiejne for at forebygge den alvorlige komplikation osteonekrose med ødelagt knoglevæv i kæben, som dog kun ses i sjældne tilfælde.

Tandlægeforeningens information om osteonekrose af kæben

 
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:

Denosumab

Behandling eller ej?

Nogle mænd med prostatakræft mærker ingen symptomer på kræftsygdommen og mener, at bivirkningerne af behandlingen er uacceptable (specielt rejsningsbesvær/ophørt lyst til sex). Sammen med lægen kan man afveje bivirkninger og livskvalitet på den ene side og behandlingens effekt på den anden.

Til top
Tilbage



Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor, overlæge, dr.med. Michael Borre. Dansk Prostatacancer Udvalg (DAPROCA), Uro-Onkologisk Forum, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)

Sidst ændret: 16-04-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

 
Lægefaglig redaktør på cancer.dk:
Overlæge, dr.med. Niels Ebbe Hansen

Redaktionen på Hjælp og viden

Linksamling

Netbutik: Pjecer for patienter og pårørende


 


Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
Kontakt

Ring til Kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen