Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Indsprøjtning af hypofysehormon (medicinsk kastration) som behandling af prostatakræft |
|
Man kan undertrykke produktionen af testosteron ved at få indsprøjtninger med enten GnRH-agonister eller GnRH-antagonister (blokker). Dette kaldes medicinsk kastration. De to slags præparater har samme effekt, men virker på forskellig måde.
Hvad er agonister og antagonister (blokker)?
GnRH-agonister: En agonist er et lægemiddel, der virker ved at binde sig til celler og udløse kemiske reaktioner, der kan påvirke kroppen.
GnRH-antagonister: Andre lægemidler virker ved at binde sig til celler og derved hindre kroppens egne signalstoffer i at påvirke cellerne. Denne virkningsmåde kaldes antagonisme, og denne type lægemidler kaldes antagonister.
Indsprøjtning med GnRH-agonister – indirekte hæmning af hypofysehormon
Målet med behandling med GnRH-agonister er at hæmme kroppens produktion af det mandlige kønshormon testosteron, som stimulerer prostatakræftcellerne.
Produktionen af testosteron reguleres af et område i hjernen, der hedder hypofysen, ved hjælp af det overordnede hormon (LH). Hypofysen vil imidlertid holde op med at producere LH, hvis der er en høj koncentration af GnRH hele tiden, så GnRH kan således indirekte forhindre produktionen af testosteron.
Behandlingen har været brugt mod udbredt prostatakræft i mange år.
Behandlingen består af indsprøjtninger med 3-12 måneders mellemrum, og virkningen indtræder inden for et par uger.
Inden at en behandling med GnRH-agonister vil udmatte produktionen af testosteron, vil den i en periode medføre en overstimulering af hypofysen. For at hæmme testosteron i denne periode, bør man i de første fire uger af behandlingen derfor også få anti-androgen tabletter, der hæmmer testosteron. Det gælder især, hvis man har prostatakræft med spredning. Anti-androgen behandlingen startes samme dag, som man får den første indsprøjtning med GnRH-agonister.
Læs mere om de forskellige præparater, som GnRH-agonister består af, deres virkning og bivirkninger:
GnRH-agonister
Indsprøjtning med GnRH-antagonister – direkte hæmning af hypofysehormon
En nyere metode er at hæmme hypofysens hormonproduktion direkte for at undertrykke produktionen af testosteron. Dette kan gøres ved indsprøjtninger med GnRH-antagonister – også kaldet GnRH-blokkere – der blokerer for hypofysens produktion af hormonet LH.
Ved denne behandling bliver produktionen altså blokeret direkte, og det er derfor ikke nødvendigt at få en behandling med anti-androgener i de første fire uger.
Indsprøjtningerne med GnRH-antagonister får man med em måneds mellemrum, og virkningen indtræder med det samme (ligesom ved bortoperation af testikler).
Læs mere om medicinen GnRH-antagonisters virkning og bivirkninger:
Degarelix
Fordelen ved medicinsk kastration
Fordelen ved medicinsk kastration er, at man kan holde op med behandlingen, hvis bivirkningerne er svære at leve med. Dette vil dog kun i sjældne tilfælde kunne anbefales, da testosteron i så fald igen kan påvirke kræftcellerne til at vokse.
Efter afsluttet helbredende strålebehandling, kan man ophøre med anvendelsen af medicinsk kastrationsbehandling, hvis man har fået dette som supplement.
Bivirkninger når man ikke producerer testosteron
De fleste vil efter få måneders behandling miste lysten til sex og evnen til at få rejsning. Mange mænd oplever også hedeture, som kan dæmpes med medicin. De fleste tager et par kilo på i vægt, og skægvæksten bliver mindre. Stemmen bliver derimod ikke lysere, som nogle mænd er urolige for.
Kastration kan medføre en øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud på grund af en øget afkalkning af knoglerne. Man bør derfor tage kalk og D-vitamin som kosttilskud. Det er en god idé generelt at holde sig fysisk aktiv og spise sundt og varieret.
En del mænd bliver mindre initiativrige og har mindre lyst til aktiviteter, som de tidligere syntes om. Dette er en bivirkning, som er fælles for alle de midler, der fjerner testosteron fra kroppen.
Medicin mod knogleskørhed
Mænd med prostatakræft uden spredning, der er blevet behandlet med antihormonbehandling eller fjernelse af testiklerne, kan nedsætte risikoen for knoglebrud med medicin kaldet denosumab (Prolia®, Xgeva®).
Denosumab er et antistof, der kan hæmme knoglenedbrydning og nedsætte risikoen for brud. Behandlingen får man som indsprøjtning hvert halve år. Behandlingen bør suppleres med et dagligt tilskud af kalk og D-vitamin.
Behandlingen kan måske øge risikoen for infektioner. Man bør opretholde en god mundhygiejne for at forebygge den alvorlige komplikation osteonekrose med ødelagt knoglevæv i kæben, som dog kun ses i sjældne tilfælde.
Tandlægeforeningens information om osteonekrose af kæben
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Denosumab
Behandling eller ej?
Nogle mænd med prostatakræft mærker ingen symptomer på kræftsygdommen og mener, at bivirkningerne af behandlingen er uacceptable (specielt rejsningsbesvær/ophørt lyst til sex). Sammen med lægen kan man afveje bivirkninger og livskvalitet på den ene side og behandlingens effekt på den anden.
Til top
Tilbage
Tekst: Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems
Kilde: Professor, overlæge, dr.med. Michael Borre. Dansk Prostatacancer Udvalg (DAPROCA), Uro-Onkologisk Forum, Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG)
Sidst ændret: 16-04-2012
Nøgleord på siden: